Hvad så, drenge – skal vi til at gå i noget lyserødt?
Den højaktuelle ’Barbie’-film har igen sat en af de mest splittende farver på modedagsordenen. Er tiden inde til, at vi mænd endelig lægger frygten for ’pigefarven’ på hylden og lader os omsvøbe af lyserød?
DET SIGES, at vi lever i nye tider. At kønnene flyder mere sammen, gender fluidity kaldes det vist, og det viser sig ved, at globale stilikoner som Harry Styles, ASAP Rocky og Tyler, the Creator pynter sig med perlekæder og neglenak, bærer blonder og generelt fremstår, hvad der i mange år blev kaldt metroseksuelt.
Herhjemme kan indflydelsen ses i det hyperpopulære datingprogram ’The Bachelorette’, hvor en del af de mandlige deltagere er iklædt perlekæder, neglelak og – ugh! – taler om følelser, hvilket har sat gang i en debat – en af sommerens få varme kartofler – om den ’nye mandetype’, som ”ingen har efterspurgt,” som Weekendavisens Anna Libak formulerede det i en klumme.
Fra Euroman og denne skribent skal der lyde en fuldtonet opbakning til udviklingen mod en omskrivning af koderne (spørg endelig Anna Libak, om I må låne hendes neglelak, skulle I møde hende). Men vi er langt fra i mål endnu.
Annonse
Tag bare farven lyserød, der efter min egen erfaring stadigvæk kan medføre et rynk på folks (lyserøde) næser og et virkelig dumt spørgsmål a la ”ha ha, er den lyserød? Grineren,” hvilket fx viser sig, når jeg eller andre formaster sig til at tage noget så simpelt som en lyserød T-shirt på.
I de højere luftlag i modeverdenen vender farven selvfølgelig tilbage af og til – også til mænd – men det er, som om trickle down-effekten ikke rigtig sætter ind.
Jeg kan selvfølgelig ikke afvise farvens forbindelse til Hallberg-Rassy-yachts, poppede polokraver og arisk geléhår som værende en årsag til dens ildesete status, men lyserød ses stadigvæk som en ’modig’ farve, hvad end det egentlig betyder. Det hænger nok sammen med det, sociologer ville kalde ’socialisering af barnet’: Fra fødslen bliver vi kodet med, at blå er til drenge, mens lyserød er pigernes farve. Og det ’modige’ må så bestå i at hoppe over den imaginære kønsgrænse.
ET AF DE POP-BRANDS, der om nogen har været med til at fastlåse idéen om, at lyserød er pigernes farve, er Barbie, der med sine lange, slanke ben, lyse hud og store, blonde hår har skabt en ret konkret association mellem lyserød – hot pink i særdeleshed – og en særlig form for femininitet.
I en tid, hvor vi helt ukritisk genopliver 90’erne og 00’erne, var det ikke overraskende, da det for to år siden blev annonceret, at der ville blive produceret en Barbie-film med Margot Robbie i hovedrollen.
Filmen, der ikke engang har fået premiere endnu, det får den om to dage, har skabt en næsten uset hype. Margot Robbies fødder er blevet et emne hen over frokostbordene verden over, og på tøjfronten er lyserød nu igen blevet en farve, vi skal forholde os til, hvilket ærlig talt er en tiltrængt brydning med den emo-stemning, der ellers har sat sig som tørret asfalt i vores sindelag.
Annonse
Barbiecore, kaldes den nye bølge af pink, der brækker sig ind over landskabet i disse måneder, hvor A-lister fra Kim Kardashian og Hailey Bieber til Lizzo og Glenn Close alle har dyrket den iøjnefaldende farve.
Fælles er dog, som du nok kan regne dig frem til, at det er kvinder, der har sat lyserød under en skæppe, og spørgsmålet er i sidste ende, om Barbie-filmen blot vil skubbe mænd længere væk fra en farve, vi alle bør have ejerskab over.
Fra vores side af er svaret klart: C’mon Kens, let’s go party – lyserød er for alle!
