Du kan godt stoppe med at lede. Vi har fundet verdens bedste T-shirt

Her er to ting, chefredaktør Kristoffer Dahy Ernst ønsker sig til sin garderobe.

Du kan godt stoppe med at lede. Vi har fundet verdens bedste T-shirt
Offentliggjort

Til skoven og gaden

Lige for tiden befinder jeg mig i en motionsmæssig trædemølle, fordi jeg i slutningen af maj skal løbe et ultraløb i Alsace med en forfærdelig masse højdemeter.

Enhver kan træne sig op til at løbe langt, det er bare et spørgsmål om at være villig til at træne en forfærdelig masse timer, forsøge at undgå skader og bevare motivationen. Og i øvrigt også at lade være med at tale om det konstant, så ens omgivelser kan blive ved med at holde en ud.

Jeg holder meget af løb, fordi det er så enkel en udstyrssport; alle har noget gammelt sportstøj liggende, som fint kan gå, og så handler det egentlig kun om skoene.