Modeguide til cykelbeklædning: 19 ting, der gør dig klar til landevejssæsonen

Her er vores bud på, hvordan du står skarpest på landevejene.

Modeguide til cykelbeklædning: 17 ting, der er lirens og gør dig klar til landevejssæsonen
Offentliggjort

Inden for cykling snakker man om 'lirens' og 'ulirens'. Altså, om noget er fedt eller kikset. Cykling er en konservativ sport, og der er mange uskrevne regler. Strømperne skal fx helst være hvide. Eller i det mindste passe til resten af tøjet. Til gengæld duer hvide bukser ikke på landevejen.

Nu, hvor landevejssæsonen snart står for døren, og vejret bliver bedre, bringer vi her en modeguide til cykelbeklædning og ridser de vigtigste regler op:

Cykeltrøjer

Medmindre du har en gammel Mapei-trøje med autografer på fra Paolo Bettini eller Andrea Tafi, skal du lade være med at køre i team-trøjer fra professionelle hold, og det samme gælder i øvrigt med både den gule og prikkede trøje. Der går simpelthen udklædningsfest i den. Du leger nogen, du ikke er. Og du rører slet ikke ved den regnbuestribede VM-trikot. Den tilhører kun Julian Alaphilippe.