Restaurantperle fra Ærø rykker til Østerbro

Bliv opdateret på den danske gastronomiscene.

Restaurantperle fra Ærø rykker til Østerbro
Offentliggjort

Den ærøske forbindelse

Man hører ofte om fusionskøkkener, men det er ikke så ofte, at fusionen sker mellem Ærø og Frankrig.

Det er ikke desto mindre tilfældet på Arnfeldt, der ligger på Ærø, og som dette efterår rykker midlertidigt til Willemoesgade i København.

Bag Arnfeldt står det dansk-franske par Manja Mikkelsen og Ariel Calabrese, der fra deres gård på Ærø dyrker egne råvarer og samarbejder med øens avlere. Kulinarisk er der klare referencer til Ariels første år som kok i Paris, men det hele er krydret med Ærø-magi, så menuen i praksis kan være fx tarte tatin med æbler fra Ærø eller paté med vildt fjerkræ fra øen.