Sponsoreret af Toyota

Han ved faktisk ikke, hvor mange løb han har vundet. Han ved bare, at det er mange. Fra han satte sig op på en mountainbike for allerførste gang, gik der under 3 år, før han stod med sit første Danmarksmesterskab. Siden da er der kommer flere og flere til.

Men selvom Sebastian Finis ultimative mål altid er at vinde, er mountainbikesporten meget mere end bare et podie for ham. Og det er i virkeligheden nok også en af forklaringerne på hans succes.

”Det ypperste er at vinde og stå med hænderne over hovedet på den øverste skammel, men med det sagt elsker jeg også at cykle en tur, der er helt uden andet mål end at nyde naturen,” forklarer Sebastian Fini.

”Jeg møder mange unge mountainbikere, som brænder for at komme frem i verden og træner, træner, træner – men det er vigtigt at have glæden med i det. At gøre det, fordi man synes, det er sjovt, og ikke alene fordi man er god.”

Start Your Impossible

Hvordan balancerer man et familieliv med en karriere, der kræver 180 rejsedage hvert eneste år? Ifølge Sebastian Fini handler det om disciplin, men også om at få hverdagslivet til at køre gnidningsfrit. Derfor er han en del af Team Toyota.

Toyota støtter danske atleter til at opnå deres umulige gennem Team Toyota. Lige nu består holdet af i alt seks sportsudøvere, heriblandt Sebastian Fini på mountainbike, Emilie Beckmann, som svømmer og Daniel Wagner, som er paralympisk atlet i længdespring og sprint.

Toyota er officiel partner for de Olympiske og Paralympiske Lege. Som national olympisk og paralympisk partner støtter Toyota bl.a. de danske atleter på Team Toyota til at muliggøre deres største medaljedrømme

Læs meget mere om Team Toyota lige her.

Hvordan startede din fascination af mountainbikesporten?

”Da jeg var helt lille, spillede jeg fodbold. Min far var professionel fodboldspiller, så det lå ligesom i kortene. Men en dag besøgte jeg min moster og onkel. De havde begge mountainbikes, og min onkel foreslog, at vi cyklede en tur i skoven. Det var første gang, jeg prøvede at cykle på mountainbike, og jeg kunne mærke fra start, at dét var fedt.

Da jeg kom hjem igen, tog jeg en prøvetræning i en mountainbikeklub, hvor jeg kørte rigtig mountainbike på et rigtigt mountainbikespor. Jeg startede i klubben, og da jeg blev konfirmeret, købte jeg en mountainbike for mine konfirmationspenge. Så tog det ene det andet. Tre år senere vandt jeg mit første DM som junior.”  

Hvordan mærkede du, at det skulle være mountainbike og ikke fodbold?

”Jeg var særligt vild med at være ude i naturen. Som barn vandrede jeg tit med min onkel, lavede mad over bål og sov i telt. På mountainbike ser du meget natur og får nogle flotte oplevelser, der strækker sig langt ud over det, man ser på en fodboldbane. 

Jeg kunne også godt lide, at jeg ikke var afhængig af andre. Jeg kan godt lide holdsport og holdånden i at spille sammen – men der er nu noget særligt over at være herre over sin egen præstation. Og ikke mindst: Jeg var god og vandt ofte.”

T_Sebastian-FiniToyota-x-OL_0245.jpg

En ting er at være god til noget som barn, men hvornår vidste du, at du ville kæmpe for at blive den bedste?  

”Mit talent gik for alvor op for mig, da jeg begyndte at vinde cykelløb i udlandet, hvor jeg kæmpede mod resten af verden. Det beviste, at jeg ikke bare var god, men blandt de bedste. Når man lærer, at man hører til de bedste af de bedste, giver det for alvor blod på tanden.” 

Hvad er det hårdeste ved din sport?

”Der er mange op- og nedture på mountainbike. Det er ikke kun din egen præstation, det afhænger af. Måske du havde en uheldig punktering, et styrt foran dig eller problemer med din kæde. Den ene weekend kan du være blandt top 5, og den næste se dig selv ligge i midten af feltet.

Det kan være meget frustrerende at være i, men jeg ser det også som en del af gamet – og en del af charmen. Meget af min tid går på at identificere alle de ubekendte faktorer og forberede mig på dem, så godt, som jeg overhovedet kan.”

Hvad er det hidtil største, du har oplevet med din sport?

”Det kan være svært at udpege én ting, når jeg har fået muligheden for at rejse hele verden rundt og kalde min hobby, min passion, for mit arbejde. Det i sig selv er kæmpestort. Jeg har medaljer fra EM og VM, jeg har deltaget i OL i Tokyo, og tidligere i år kørte jeg et stort cykelløb i Sydafrika, Cape Epic, sammen med verdens bedste mountainbiker, Nino Schurter.

Skal jeg finde ét resultat, som har gjort en forskel, vil jeg dog fremhæve min junior World Cup-sejr tilbage i 2013 i Norge. Det var dét, der kickstartede min karriere. Ikke blot interessen udefra, men også inde i mig selv. Det fik mig til at tro på, at jeg var god.” 

Hvordan får du et almindeligt liv til at hænge sammen med det, din sportsgren kræver af dig?

”Det er ikke et almindeligt liv. Jeg bor i København med min forlovede, men jeg har omkring 180 rejsedage om året til træningslejre og cykelløb. Langt de fleste cykelløb, jeg kører, er i udlandet.

Jeg tror, det vigtigste er disciplin. Og lyst. Jeg er drevet af, at jeg synes, det er superfedt at rejse verden rundt og træne hårdt, så jeg vil gerne have det til at fungere.”

Hvad er din største motivation?

”Det er at se, hvordan min træning og alt det andet arbejde, jeg lægger i min karriere, giver pote.  Det ypperste er at vinde og stå med hænderne over hovedet på den øverste skammel, men med det sagt, elsker jeg også at cykle en tur, der er helt uden andet mål end at nyde naturen. Jeg cykler for at vinde, men også fordi det er sjovt.”

Har du nogensinde vundet et løb, du troede var umuligt at vinde?

”Jeg blev nummer fire i en World Cup i Brasilien for to år siden, og jeg vil bestemt ikke sige, jeg kom derhen, fordi jeg troede, jeg skulle på podiet den dag. Men jeg tænkte aldrig, det var umuligt.

Der er ikke noget, der er umuligt. Man skal bare finde vejen.”

En verden uden grænser

Toyota tror på, at det umulige kan blive muligt. Det gælder både i forhold til Sebastian Finis drømme og mål om at vinde en World Cup – og i forhold til innovation, der rykker grænserne for den verden, vi kender. Derfor udvikler Toyota teknologier, der viser, hvad fremtiden byder på. Sora er Toyotas brændselscelledrevede bus, C+ Walk T hjælper mennesker med mobilitetsproblemer med en gnidningsfri hverdag, og T-HR3 er fjernbetjent robotteknologi.

Se alle Toyotas innovative teknologier lige her.

Hvordan hjælper dit samarbejde med Toyota dig med at få dit liv til at gå op?

”Det er virkelig rart at have en bil til at kunne komme rundt. Hvis jeg har haft et langt træningspas, tager jeg tit bilen til mine andre ærinder – ikke mindst så jeg kan restituere rigtigt.

Når jeg er til løb i Danmark, kører jeg oftest også selv afsted, og der er det rigtig praktisk at have en bil, der er stor nok, til at jeg kan have alle mine cykler og mit grej med. Det giver mig friheden og muligheden for at komme nemt og gnidningsfrit frem, så jeg kan fokusere mit mindset på løbet – ikke praktikken.

Jeg har svært ved at se, hvordan mit liv skulle hænge sammen uden min Toyota RAV4. Det tror jeg slet ikke, kunne lade sig gøre. Så er den også meget, ja, passende til min sportsgren. Det er en firehjulstrækker, som godt kan tåle at køre lidt off-road i skoven og få lidt mudder på sig. Vi kører lidt samme stil, vi to.”

Fortæl om din vej ind i Team Toyota – hvad har det givet dig?

”Jeg synes særligt, det har været fedt at møde atleter fra forskellige sportsgrene, som jeg ellers aldrig ville have mødt. Vi er i alt seks atleter, som dyrker vidt forskellige sportsgrene. Det er sjovt at høre om deres sportsgrene, deres træningspas, OL-krav og konkurrencekalendere – og få nogle nye venner ikke mindst.

Nogle har to konkurrencer om året, hvor jeg har omkring 40. Andre har jobs ved siden af, fordi det ellers ikke kan hænge sammen økonomisk i deres sportsgren. Jeg har lært, at jeg egentlig godt gad være længdespringer i et andet liv, men jeg kunne virkelig ikke se mig selv som svømmer.”

Hvad er din største drøm?

”At blive verdensmester. Om det lykkes, må tiden vise, men drømmen er der lige så meget, som den altid har været.”

Hvad siger du, når du møder unge mountainbikere, der – ligesom dig – drømmer om at vinde vilde løb og deltage i OL?

”Jeg møder mange unge mountainbikere, som brænder for at komme frem i verden og træner, træner, træner – men det er vigtigt at have glæden med i det. At gøre det, fordi man synes, det er sjovt, og ikke alene fordi man er god.  Man skal udfordre sig selv og udvikle sig – men i en kurve, som ikke starter for stejlt. Tag det stille og roligt, og nyd processen.” 

Hvad er dit bedste tip til amatøren, der gerne vil prøve kræfter med mountainbike? 

”Først og fremmest: Lej en mountainbike i stedet for at gå ud og købe en i dyre domme i første omgang. Du kan altid gå all-in på gear senere, hvis du bliver bidt af det.

Ellers er det meget simpelt. Ligesom det skal være sjovt at cykle på professionelt plan, skal det også være sjovt at cykle på amatørplan. Alliér dig med nogle venner, vælg en skov, og gør det til noget, I har sammen.”

Logo_TME-Toyota-Ellipse-Mono-GREY_UPDATED.jpg