DET ER ENDNU EN GANG blevet sensommer, og på allermest forudsigelige vis er Tivoli blevet fyldt med piger i spaghettistropper, der har travlt med deres candyfloss og iPhones og at kigge på den gruppe drenge, de passerer lige nu, hvoraf halvdelen er på højde med små kæmper, den anden halvdel store dværge.

Der er endnu en gang blevet sensommer, og det er dermed endnu en gang blevet tid til Charts årlige kunstbegivenhed i København, der – officielt – finder sted fra den 30. august til den 1. september.

Ja, det er blevet sensommer, og pigerne lægger knapt mærke til, at der til venstre, i den modsatte retning af trip-trap-træsko-drengegruppen, mod udgangen af dette never-never land står en gruppe, primært klædt i sort, og stikker ud.

Nogle af dem kindkysser, andre står i skyggen for den udbrudte eftermiddagssol og stirrer tomt ud i luften.

Gruppen består af alt godt fra havet i form af journalister, gallerister, kunstnere og diverse, der er fundet vigtige nok til at blive inviteret af Chart til denne introduktion til deres samarbejde med forlystelseshaven, hvor et ligeså kurateret udvalg kunstnere har fået lov til at udstille samtidskunst.

Gruppen er inviteret til at se udstillingen præ-præ, vi er inviteret til forpremieren. Den kan egentligt officielt ifølge programpunkter og offentligt tilgængelige oplysninger ikke opleves i dag, men her er vi så alligevel, os, de første til at se det.

CHART BLEV GRUNDLAGT i 2013 af fem københavnske gallerier og har siden da været et årligt programpunkt på den københavnske kulturscene med kunstmessen Chart Art Fair, der holder til på Kunsthal Charlottenborg, som knudepunkt, hvor forskellige inden- og udenlandske gallerier udstiller købeklare værker.

Derudover byder Chart på et live program bestående af talks, performances, film og musik, såvel som denne kunstudstilling i Tivoli, der består af 18 forskellige værker, herunder et cykelstativ, Matti Sumari har skabt ud af stål fra en ulovlig cateringvirksomhed, og en samling ganebøjler, Laura Guiseppi har farvelagt og sat fast på Dæmonen.

For offentligheden finder Chart som sagt sted fra den 30. august til den 1. september, men er man vigtigere end som så, finder Chart også sted den 29. august, hvor der på Kunsthal Charlottenborg blot vil være åbent for dem, der er blevet inviteret til at være en del af VIP-programmet: et særskilt program fra offentligheden, der er specielt henvendt til kunstsamlere og andre, der findes meget vigtige. Mange af dem må siges at være midaldrende svenskere.

Er man en del af VIP-programmet, er man blevet inviteret til at komme på besøg i Tivoli om fredagen, blottet for deltagelsen af kunstnerne, gallerierne og Charts eget powerhouse af en CEO Julie Quottrup Silbermann, der alle sammen er til stede i dag for at se kunstværkerne som de første. Hvis man altså ser bort fra pigerne, der med fin sandsynlighed har tilladt deres blikke at tilfældigvis falde på et af de 18 værker i løbet af dagen og altså uagtsomt set udstillingen præ-præ-præ.

”I work for an art market magazine, so I’m interested in the cost,” indskyder en udenlandsk herre, mens vi præsenteres for værkerne, der er spredt over hele forlystelseshaven.

”You can get my card,” svarer en kunstners gallerist, hvilket får en anden til at bede om en range, og bolden ender således hos Chart x Tivolis kurator:

”50.000 to 3.500.000 million. So one could say, it’s a little bit of everything for everyone.”

TORSDAG BEGYNDER DET officielle VIP-program, og her kan de blot meget vigtige mennesker få en forsmag på, hvad Kunsthal Charlottenborg har at tilbyde, da denne dag er reserveret til dem. De fleste går rundt blandt de ready-to-buy værker med armene bag ryggen eller med et glas bobler i hånden. I dag er der gratis drikke og ikke-proppet, i morgen det modsatte.

Parallelt med åbningen af Chart Art Fair, slår også Enter Art Fair dørene op mange stenkast fra Kongens Nytorv – nede på Lokomotivværkstedet i Københavns Sydhavn.

Hvor Chart slår sig op på at være det ledende nordiske kunstevent, proklamerer Enter, at de er Skandinaviens største internationale kunstmesse, og akkurat som Charts kunstmesse finder Enters officielt sted tre dage – fra fredag til søndag – og akkurat som Chart lægger Enter altså fra land med en uofficiel dag til deres VIP’s, og mener menneskerne bag Enter, at man er en meget, meget vigtig person, er der også plads til at være dét, for en time før VIP-programmets egentlige begyndelse, er en udvalgt gruppe VIP’s inviteret til en times art tour.

”Vi håber, du har lyst til at være den første af de første til at opleve årets Enter Art Fair med os,” står der i invitationen, der er sendt ud til disse meget, meget vigtige mennesker på mail.

DA CHART ÅBNER for offentligheden, er der som en VIP bedre ting at tage sig til end at tage del i det program, man kan købe sig til for penge. Hvor det offentlige program byder på et par perfomances, talks mm., byder VIP-programmet på hjemmebesøg hos kunstsamlere, studiebesøg hos kunstnere såsom John Kørner og private rundvisninger på museer af dets direktører og flere præ-arrangementer.

Fredag formiddag er jeg ude til et af de sidstnævnte, da vi siges at være de allerførste af de første til at se Aske Thibergs performance ’Shutting Out the Sun’. Alle blandt publikum har meget alvorlige miner, mens han danser i 30 minutter til lyden af ikke andet end hans kondisko og vejrtrækning, og senere samme aften møder jeg en kreativ ven, der fortæller, at han skal til premieren for almindelige mennesker på dette optrin.

”Det kunne du godt have advaret lidt mere imod,” får jeg senere en messenger-besked om i selskab med en video, der bevidner, at hele den unge, kreative klasse sidder mullet om mullet på gulvet på første etage af den gamle fabriksbygning. Noget luftigere havde det heldigvis været tidligere på dagen.

LØRDAG TAGER JEG UD på Chart Art Fair igen, og på vej til denne møder jeg på Kongens Nytorv en af de performances, der er inkluderet i det offentlige program.

En mindre gruppe går stilfærdigt rundt og lader som om, de protesterer, på deres skilte står der pointer som ’Binge being’, ’United united’ og ’Peo Ple Ase’. De må vige fra løbebanen rundt om Rytterstatuen, da de passerer en rigtig demonstration mod Irans diktatur.

Inde på Kunsthal Charlottenborg står der i et islandsk galleri-rum en lille bronzeklump til 90.000 kroner. I et andet rum er der et billede af en AI-generet ugle, kunstneren Ann Lislegaard har ’kreeret’ ved hjælp af prompter, og som der nu tages 32.500 kroner for uden ramme.

Det er stadig primært folk fra det bedre borgerskab, der er at finde som gæster på Kunsthal Charlottenborg, hvilket kan kendes på, at de alle sammen enten ser meget rige ud eller meget fattige ud.

Det er old money og hvide chinos, og det er poor core og slidte wifebeaters, og folk er smukke, som man kun kan være det, hvis man kommer fra Nordsjælland.

Alle Chart Art Fairs gæster er selvsagt vigtige for Chart, herunder også dem, der over de foregående dage har betalt 150 kroner for en endagsbillet, 300 kroner for en partout.

De ludfattige studerende er så vigtige, at de er blevet tilbudt billetter til fordelagtige priser, men samtidig også så vigtige, at der ikke er mange fritgående af dem at finde på Kunsthal Charlottenborg for slet ikke at tale om de forskellige begivenheder under VIP-programmet. De studerende er så vigtige, at de fleste af dem skal findes blandt de mange frivillige, der får begivenheden til at løbe rundt med løftet om, at det er en god måde at opbygge et netværk inden for kunstverden, at opnå gratis entré til Chart og en eksklusiv t-shirt. Det er omvendt primært lidt ældre, der er at finde på den omkostningsfrie liste.

Ja, alle er vigtige, og ude i Kunsthal Charlottenborgs forhave findes en pavillon dedikeret til initiativet ’Start collecting with Chart’, hvor en række værker til under 20.000 kroner er udstillet med henblik på, at flere skal begynde at samle på kunst og at afmystificere processen. For det er vigtigt, at unge generationer lærer at samle kunst, hvis kunstbranchen skal have en lys fremtid.

Men det er ikke alle, der er meget vigtige. Og de er sikkert et andet sted.