Brødrene Andreas og Sune var begge homoseksuelle i hemmelighed: ”Det var uretfærdigt, at vi skulle gå lige ved siden af hinanden og være helt alene” scroll-down

Brødrene Andreas og Sune var begge homoseksuelle i hemmelighed: ”Det var uretfærdigt, at vi skulle gå lige ved siden af hinanden og være helt alene”

I 80’ernes vestjyske bibelbælte voksede Andreas og Sune Gylling Æbelø i hemmelighed op som homoseksuelle – uden at ane, at de var i samme båd. Brødrene blev begge forsøgt ’kureret’ af kristne fundamentalister, inden de brød ud af et liv i synd og skam. Nu fortæller de deres historie i en bog, der vender spotlyset mod det bibelske Danmark. For hvad med alle dem, der aldrig formår at vriste sig fri?

Af Benjamin Dane
Foto: Kasper Kristoffersen
Samfund Euroman

I jeres bog ’De fortabte sønner’ indleder I med at sammenligne livet som ung homoseksuel i det vestjyske bibelbælte med at ’være spedalsk i smug.’ Hvorfor?

Sune: ”Spedalskhed i den bibelske tid var en sygdom, som var meget stigmatiserende, fordi den både var enormt smitsom og uhelbredelig.

Hvis man blev smittet, gik der et stykke tid, inden man fik synlige sår, og lemmerne begyndte at falde af, og i den tid kunne den spedalske bare gå og vente på, hvornår det ville blive opdaget, og han eller hun ville blive udstødt af fællesskabet.

I middelalderen skulle folk gå rundt med en klokke, så folk kunne høre på lang afstand, at man kom.

Jeg drager den parallel, fordi jeg i en relativt tidlig alder gik rundt i et kristent miljø og vidste, at jeg var homoseksuel – og samtidig vidste jeg, at jeg aldrig kunne sige det til nogen, fordi det var en synd.”

Hvornår blev I hver især bevidste om jeres seksualitet?

Sune: ”Noget af det tidligste, jeg kan huske, er idrætstimerne i 5. klasse. Vi klædte om sammen med drengene fra 6. klasse, og der kan jeg huske, at jeg pludselig blev meget optaget af Ulrik, som var storebror til Stina fra min klasse.

Ikke dermed sagt, at man automatisk er homoseksuel, fordi man er fascineret af en anden dreng som 11-årig, men det er min første erindring af en form for seksuel tiltrækning til en anden mand.”

Andreas: ”Jeg kan ikke placere det på samme måde. Men det kom nok, som for de fleste andre, i den tidlige pubertet. Til gengæld kan jeg huske følelsen af, at jeg vidste, at det var noget rigtig skidt.

Det var fuldstændig intuitivt, endda uden at nogen i vores kristne omgangskreds havde stået og tordnet mod homoseksualitet. Det lå bare helt implicit i det kristne miljø i Vestjylland.”

Sune: ”Det var slet ikke noget, man behøvede at tale om. Lidt som man heller ikke diskuterede, om man måtte skide på gulvet eller spise sovs og kartofler med fingrene.

Homoseksualitet blev heller ikke nævnt med et ord i seksualundervisningen – jeg kan kun huske én gang på den kristne friskole i Holstebro, hvor en af lærerne fortalte om homoseksualitet på den måde, at han engang havde været ude at sejle og skulle overnatte i en kahyt sammen med en sort mand – han brugte et lidt andet ord – som havde lagt an på ham og lagt op til sex.

Og så fortalte læreren ham om Jesus.”

 

Se, hvad vi ellers skriver om: Mænd og Seksualitet