Hvordan kommer man videre, når man har mistet to børn? Det er Nick Cave ved at finde ud af scroll-down

Hvordan kommer man videre, når man har mistet to børn? Det er Nick Cave ved at finde ud af

Da Nick Cave i 2015 mistede sin 15-årige søn, forandredes alt. Men i mødet med tabet og sorgen har den 66-årige australier fået forstørret sit hjerte. Intet tages længere for givet. Vi fik eksklusivt foretræde for den albumaktuelle Cave – musiker, forfatter, sorgforsker, brevkasseskribent – da han besøgte de tusind søers land.

Af Oliver Bodh Larsen
Foto: Venetia Scott, Megan Cullen, Ian Allen og Colin Greenwood
Mennesker Euroman

TITELNUMMERET PÅ 'WILD GOD', det nye album fra Nick Cave & the Bad Seeds, hvirvler i mine ører, mens jeg iler afsted.

Det er formiddag, og der er 25 grader i Helsinki – hvornår er der, på noget tidspunkt på dagen, femogtyve grader i Helsinki? – og jeg har loafers, sorte jeans, sort T-shirt og sort blazer på.

Men i dag vil jeg hellere svede lidt end at se dum ud. Cirka halvvejs inde i nummeret, der, hvor det ud af det blå skifter karakter og bliver helt vildt, holder lyden i mit headset op.

Der er en, der ringer. Portugisisk nummer. Det må være tourmanageren.

”Hello, is this Oliver?”

Yes, hello, this is Oliver.

“This is Antonio, the tour manager of Mr. Nick Cave. I assume you’re here soon?” – med ’here’ mener Antonio det femstjernede Hotel St. George inde i midten af glohede Helsinki, hvor Nick Cave giver tre udsolgte solokoncerter i den nærliggende koncertsal Musiikkitalo, og ja, jeg er der snart, sådan cirka om 12 minutter, siger jeg – ”Okay, that’s good. The weather is so good …”

It really is!

“… so if it’s okay with you, Mr. Nick Cave would like to start the interview right away when you get here.”

Fint med mig. Jeg ved godt, hvad det går ud på: Mr. Nick Cave skal ud og bade. Det gør han så vidt muligt hver dag, har jeg lige læst i hans nyhedsbrev, The Red Hand Files.

Det eneste problem, jeg har med denne fremrykning, er, at jeg ikke får de 30 minutter til at køle af, som jeg havde budgetteret med, hvorfor jeg 15 minutter senere sidder og tørrer sved af panden, idet Nick Cave – ekstremt, forventeligt elegant – træder ind i det grå møderum, vi er blevet tildelt.

 

Se, hvad vi ellers skriver om: Mænd og Musik