JEG VIL ALTID GERNE se præsentabel ud, så jeg går meget op i, hvad jeg tager på. Jeg sørger for altid at klæde mig på til lejligheden.  

Selvom jeg er født ind i den familie, jeg er, har jeg aldrig følt mig klædt ud. Altid klædt på. Selv når jeg kigger på babybilleder af mig selv, tænker jeg, at mine forældre har gjort det meget godt. 

Når jeg ser billeder af min farfar, tænker jeg: ’Hold da op, et ikon.’ Jeg har kun kendt ham i hans senere år, men på billeder af ham som ung er han jo helt James Bond-esque. 

DET ER IKKE, FORDI jeg som sådan har shoppet tøj med min far, da jeg var yngre, og han har heller aldrig dikteret, hvordan jeg skulle gå klædt. Jo, på ét punkt: ’skjorten i bukserne!’

I dag kan jeg se, at der er klare overlap i vores stil. Vi kan begge godt lide at gå pænt klædt til daglig, men der er stadig forskel på os, når vi rejser. 

Jeg vil gerne have det komfortabelt med en hættetrøje på. Han er lige modsat og gør altid meget ud af at være velklædt, når han flyver. Slips og blazer. Han er allerede klar, når han lander. Jeg skal lige hen på hotellet og have et bad. 

ALTID, ALTID, ALTID kun håndbagage, når jeg rejser. Jeg tjekker aldrig en kuffert ind, om så jeg rejser i en måned. Jeg har kun min Rimowa med, og tricket er at rulle habitjakken, så den ikke folder. Hvis jeg skal have mere tøj med, kan jeg sagtens finde på at vakuumpakke det i plastikposer med en støvsuger, så det fylder mindre. 

FØRSTE GANG, JEG HAVDE smoking på, var til min mors 50-års fødselsdag i 2014. Jeg var 14 år og i voksealderen, så vi lejede den bare. 

Helt fra vi var små, lærte vi god etikette. Man behandler andre mennesker med respekt, kigger dem i øjnene og trykker dem i hånden. Spiser pænt. Jeg kan huske, da vi var mindre, hvordan min far gav os servietter under armene, så vi sad pænt. Altid hænderne på bordet, de måtte ikke hvile i skødet.