Giv dig selv et løft i køkkenet: Her er seks gode asiatiske kogebøger

Det er altid dejligt at spise ude, men det er også hyggeligt selv at give sig i kast med alt fra japansk okonomiyaki og vietnamesiske bahn mi-sandwich til kinesiske bao og koreansk kimchi. Vi har samlet seks inspirerende kogebøger.

Giv dig selv et løft i køkkenet: Her er seks gode asiatiske kogebøger
Offentliggjort

Det er svært at tænke på det koreanske køkken uden også at sige kimchi, der ikke bare er mad, men også et nationalt klenodie.

I flere tusinde år har de mælkesyre-fermenterede grøntsager været svære at komme udenom til måltiderne, hvor de fungerer som tilbehør til de fleste retter.

Det er også kimchi, der spiller hovedrollen i denne kogebog, som byder på mange forskellige varianter. Bag bogen står de to søstre Byung-Hi og Byung-Soon Lim, som sammen med deres mor og moster driver restaurant Arirang i Stockholm, der var den første af sin slags i Skandinavien, da den åbnede tilbage i 1975.

’Det koreanske køkken’, Byung-Hi og Byung-Soon Lim, Turbine, 249,95 kr.