Tre stjerner: Lokalerne er drønhyggelige, men maden slog ikke benene væk under os

REGNEN FALDT TUNGT, og den duggede vinduesfacade ind til Bar Moro lyste varmt, da jeg trådte ind en rolig mandag aften. 

Stearinlysene i den store gulvlysestage blafrede kort, før døren smækkede i bag mig. I det ene hjørne stod en glasvase med olivengrene ved siden af dybgrønne vinflasker med levende lys – væggene stod totalt skrællede i grå-beige som en rå kontrast til de små blankpolerede marmorborde. 

I det tilstødende lokale var der en spejlvæg bag en nydelig bar i mørkt træ, hvor to sad og nippede til vin og ristede mandler.

Bar Moro befinder sig på Nørrebrosiden af Blegdamsvej, dog lidt for tæt på Panum Instituttet til at man rigtig har bevæget sig ind i det pulserende naturvinskvarter, der starter ved Skt. Hans Torv. 

Jonas Franck, tidligere køkkenchef på Frank og Cleo, er manden bag, og sidst jeg så ham stå bag komfuret var til en pop-up i juni, og allerede dengang gik rygterne, at han var på jagt efter nye lokaler. 

Bar Moro er åbnet som heldagskoncept med a la carte både morgen og frokost, og til aften er der desuden mulighed for en fire-retters menu.

KORTET STAK I lidt forskellige retninger; der var både crudo, and og øllebrød at vælge imellem, men jeg hoppede alligevel på a la carte og gik ombord i en østers med tomatvand og citron kosho (japansk citrus-pasta) samt chips med dip – her en vidunderlig fed creme fraiche med miso, wasabi og revet æggeblomme. 

Dertil fik jeg fra glaskortet Grinton Movest Frizzante, en ufiltreret frugtig orange Pet Nat med bløde bobler.

Jomfruhummerbisquen med piperade (sauteret piquillopeber, løg og tomat), crouton og mandelolie så også boblende indbydende ud. I skålen var sarte stykker af jomfruhummer og rustikke chunks af crouton vædet og svøbt i fed skummende bisque. En uhørt god bisque. 

Overfor mig sad min medspiser med en servering af endive, mandarin, grape, kapersbær og rosenvand. En let anretning i sarte grønne, orange og røde farver med en opkvikkende intens vinaigrette tilsmagt med rosenvand og thaichili.

MENS VI VENTEDE på de næste to serveringer, blev vi spurgt, om vi egentlig havde fået brød? Det havde vi ikke bestilt, men vi fornemmede, at der var ekstra ventetid og sagde ja tak til lækkert sesambrød med friteret-sprød skorpe og olivenolie. 

Dernæst fik vi stegt torsk med fennikelpollen-fumé og en tallerken med tyndt skåret agurk og zucchini med lime, friskost og mynte. Jonas Franck kan noget med citrusfrugter, og de syrefriske serveringer var absolut mine favoritter.

Høje på (citrus)syre, bad vi om menuen for at kigge på desserter, og pausen der fulgte blev lang. Vi blev glemt, og det havde egentlig været til at leve med, hvis ikke det var fordi den femmer, der samtidig trådte ind ad døren – venner fra branchen kunne jeg fornemme – fik begge tjeneres fulde opmærksomhed.

Ventetiden til trods, fik vi dessert, og jeg røg en tur i barndomsland, da jeg fik en skål lun øllebrød, maltet og stadig med bid af kerner, med kakaosorbet, karamel og flødeskum. 

En tung og vintervenlig dessert, som jeg ikke har set andre steder.