At sniffe en bane er blevet helt normalt. Hvorfor flyder kokainen overalt i Danmark?

At sniffe en bane er blevet helt normalt. Hvorfor flyder kokainen overalt i Danmark?

Det er ikke ligefrem en nyhed, at der tages kokain i nattelivet. Men det er nyt, at det er blevet så billigt, rent og hurtigt at få fat i. Det er blevet mere udbredt og mere normalt at sniffe en bane. Tag med Euroman ud på natklubtoiletterne og få syn for sagn.

Offentliggjort

FØRSTE GANG, JEG blev tilbudt kokain, var i 2021 på mit når-timerne-blev-sene-stamsted Cafe Paradis i Aarhus. Et regulært diskotek, der spiller Abba, og som Tobias Rahim synger om på sit hit ’Stor Mand’. Der var det alment kendt, at hvis man så nogen gå ind i parkeringskælderen, der lå en bygning længere nede ad Paradisgade, var det, fordi de skulle tage stoffer.

På daværende tidspunkt gik jeg på Journalisthøjskolen i Aarhus, hvor der, klos op ad fredagsbarslokalet, var placeret et handicaptoilet, notorisk kendt for, at dér kunne mænd godt lide at gå på toilettet sammen, og underligt ofte resulterede disse ture i blodnæse.