C21 har gjort comeback med 10 investorer i ryggen: ”Det er et ret utraditionelt setup”

Søren Bregendahl er musiker, skuespiller, iværksætter og den ene halvdel af C21.

C21 har gjort comeback med 10 investorer i ryggen: ”Det er et ret utraditionelt setup”
Offentliggjort

Søren, jeg har læst, at I udmærket er klar over, at I med jeres comeback træder ind i en 00’er-bølge. Jeg tænkte, at jeg ville spille djævlens advokat for en stund og spørge, om det er ud fra en kapitalistisk kalkule, at I er vendt tilbage?

”Nej, det er det ikke. For det første har vi været venner, siden vi stoppede i 2006, David (Pepke, den anden halvdel af C21, red.) og jeg, og vi har i virkeligheden haft den her samtale om at vende tilbage kørende undervejs. Det er en fantastisk tid, vi ser tilbage på. Men vi har begge haft gang i mange ting, så det har mest handlet om timing. Men lige pludselig opstår der et Kairos-øjeblik, hvor sol, måne og stjerne står rigtigt.

Når det så er sagt, så har jeg en del erfaring med forretningsudvikling fra andre kredse, så det blev meget hurtigt en gennemarbejdet plan. Vi har jo faktisk 10 investorer med os i det her. Det er et ret utraditionelt setup. Men det sikrer, at vi kan gøre det på en bæredygtig måde. Og at vi kan satse langsigtet, hvilket var et krav fra os begge.”

Er det folk, I kender, de der investorer?