For femte år i træk rangerer Euroman sæsonens uniformer i den danske Superliga fra de grimmeste til de flotteste, der i år både byder på potentielle nyklassikere og trøjer, vi må kæmpe for at få ud af hovedet. Læs også vores rangeringer fra 2019, 2020, 2021, 2022 og 2023.

Æstetik er som altid hovedkriteriet, men derudover kigger vi på farvesammensætninger, integration af klub- og sponsorlogo, halsudskæringer, detaljegrad, kreativitet og nytænkning samt kulturelle symboler. Sidstnævnte definerer fx værdien i, at det altid vil veje op med en lokal hovedsponsor frem for et bettingselskab.

Som altid er panelet hævet over enhver form for interessevaretagelse, og trøjerne vurderes ud fra ens og rimelige kriterier. Årets rangering er som følger:

12. Lyngby

Vi har tidligere på disse spalter harceleret over Lyngbys nye, personlighedsforladte logo. Nu ser vi så trøjen, man har klistret logoet på, og tænker straks: Okay, kan vi ved nærmere eftertanke få lidt mindre personlighed?

Beslutningen om at gøre sponsor- og ærmedetaljerne guldagtige kræver symboltolkning, der langt overstiger kapaciteten på denne redaktion. Airtox-logoet helt oppe i strubehovedet er næsten komisk dårligt integreret, og de sorte skulderdetaljer kaster os fluks tilbage til aftentræninger og iskolde gule bolde på 00’ernes grusbaner.

Måske ville Lyngbys hjemmetrøje faktisk gå godt til et par knickers?

11. Randers

Ah, Randers. Det skal bare ikke være kedeligt, vel?

Randers har haft en slem uvane med at lave trøjer med et kemisk udtryk, som var de blevet håndvasket i Nordic Waste-spildevandet. Den uvane er med årets trøje ved at ligne en tradition (syntetisk lyseblå går helt uhørt dårligt til det skriggrønne E i sponsorlogoet), til gengæld har Randers gjort et ihærdigt forsøg på at gøre årets trøje mindeværdig.

Midt på mavsen har man printet Randers Centrums vejnet, simpelthen, og lokalpatriotismen kan vi godt lide.

Det rent æstetiske resultat? I ringere grad.

10. Sønderjyske

Ja, så Sønderjyske er simpelthen endt op med en trøje, der har fem nuancer af blå, men endnu flere nuancer af grim.

Og hvem er så skyld i dette makværk, der på ingen måde matcher den ellers fine fodbold hos Thomas Nørgaard & co.?

Det er i hvert fald ikke Hummel, for grundtrøjen er i sig selv meget fin, striberne ville næsten medføre en lille klapsalve, hvis da bare, at Sønderjyske ikke havde solgt sin æstetiske sjæl til en lokal sparekasse og en tømmerhandel.

Sydjysk Sparekasse (!?) er pakket ind i en insisterende dum, blå kasse, og tømmerhandlen Davidsen bidrager ikke med andet end et stilmæssigt kvælertag, der suger det sidste luft ud af trøjen.

9. FC Nordsjælland

Hallo… Hallo! Er du der? Eller døsede du lige hen ved synet af FC Nordsjællands nye trøje?

I givet fald er der ingen irettesættelser her. FC Nordsjælland toppede vores liste sidste år med kulminationen på mange års stilrent designarbejde.

I år har de kogt stilen endnu mere ind til det punkt, hvor trøjen simpelthen bliver dødkedelig. Men stregerne på trøjen, tænker du måske, hvad symboliserer de mon? Jo, nu skal du høre: Det er et søjlediagram over indbyggertallene i kommuner som Halsnæs, Egedal og Furesø. Halloooo … sover du nu igen?

8. Vejle

Man hører dialogen mellem Vejles trøjedesigner og Adidas for sig: ”Kan vi få lov til, at…” ”Nej, desværre.” ”Hvad så med…” ”Heller ikke.” ”Okay, men kan vi så…” ”Nej, læs kontrakten, det er imod retningslinjerne.”

Vejle har, formodentlig i et kreativt jerngreb fra Adidas, disket op med en vaskeægte skabelontrøje i år. Grim er den sådan set ikke – den er bare blottet for personlighed og karakter.

7. F.C. København

Det må heller ikke være nemt. Så laver man år efter år en klinisk og stilren trøje, hvid med lidt blå detaljer, og så bliver man kaldt kedelig og konservativ. Så tager man chancen og sjasker den tunge, blå malerpensel ud over ærmerne, og så begynder alle, fuldkommen teatralsk, at styrtbløde ud af øjnene og simpelthen besvime af æstetisk væmmelse.

Hjemmebanetrøjen her er FCK’s mest udfordrende i årevis, og det fortjener point i bogen. Kunne den dog bare ikke have været udfordrende … på en anden måde? Det kommer ned til smag og behag: Vi kan egentlig godt lide halsudskæringen. Ærmegøglet kan vi ikke lide.

6. Viborg

Viborg plejer at ligge i den høje ende, fordi de kender begrænsningens kunst. Grøn trøje, hvid krave, flot sponsorlogo fra Peter Larsen Kaffe, der altid spiller godt sammen med resten. Sådan forholder det sig jo egentlig også denne gang.

Men en eller anden i designteamet hos Capelli og en eller anden i marketingafdelingen hos Viborg FF har fået den skrupskøre idé at personliggøre trøjen, mere end godt er.

Det er selvfølgelig fedt, flot, whatever at være en domkirkeby, og vi er helt med på, at den sikkert er lavet under parolen om, at den skal repræsentere byen. Men hvorfor så ikke gå med byens sande midtpunkt: Sct. Mathias Centret? Vi har en bøn: Udvid sekulariseringsbegrebet til også at omhandle fodbold.

PS. Én ting skal Viborg FF da trods alt have: Ingen andre end viborgensere kommer til at købe årets trøje.

5. Silkeborg

Retrosygen er i moderne fodbold har muligvis taget overhånd (selvom det også kan være vellykket – se længere nede på listen).

Der synes i hvert fald at være en konsensus om, at man ikke kommer til at designe pænere trøjer lige nu og her, så hvorfor ikke spole tiden tilbage og spille lidt på fansenes af og til ynkelige nostalgifølelse.

Således også her i tilfældet Silkeborg, hvor nikket til søhøjlandets ikoniske 1994-hold er så hårdt, at man kunne frygte for, at de involverede i designprocessen mistede hovedet. Ikke desto mindre klæder det nu Kent Nielsens tropper, og vi troede aldrig, at Oliver Sonne skulle komme til at ligne Morten Bruun. Men skiftet fra næsten altid rædderlige Uhlsport, der burde holde sig til at lave handsker til målmænd, der snitter 79 i overall rating i Fifa, til Adidas har pludselig givet den danskperuvianske back et strejf af noget reelt jysk.

4. Brøndby IF

Kigger du på Brøndbys nye hjemmebanetrøje og tænker: ’Sikke en flot markering af, at spillevirksomheder skal markedsføres med omtanke’?

Heller ikke os, men det er ikke desto mindre den officielle forklaring på, at Brøndby som den eneste Superliga-klub har en hjemmebanetrøje uden hovedsponsor på maven (hovedsponsoren, der her er tale om, er Danske Spil, der i et anfald af undskyld-vi-eksisterer-kommunikation simpelthen har ladet pladsen på trøjen stå tom).

Rent visuelt er det selvfølgelig en fjer i hatten for Brøndby. Hvor mange trøjer tugtes ikke af et stort, grimt sponsorlogo?

Spørgsmålet er, om trøjen bliver til den forglemmelige side. Nok har man markeret klubbens 60-års jubilæum ved at sy en masse klubhistoriske øjeblikke ind i trøjen, hvilket er en fin tanke – udførslen er bare ekstremt diskret.

De lyseblå detaljer i krave og ærmer giver også en smule karakter, så på bundlinjen står, at Brøndby præsenterer en trøje, der er indbydende, måske ligefrem lækker, men også en lillesmule beskeden i sin fremtoning.

3. AGF

Set fra et æstetisk synspunkt var det et særdeles lykkeligt ægteskab, som AGF og Hummel havde med hinanden.

Klubbens trøjer har de seneste år figureret højt på vores liste over Superligaens pæneste trøjer, og det var derfor også et lille chok, da det tidligere i år blev meldt ud, at Smilets by nu skal iklædes tøj fra noget som sjældent som Craft, der mest af alt er kendt blandt folk, som løber relativt langsomt.

Vi må dog sige, at de slipper meget heldigt fra det allerede på første forsøg. Særligt er vi glade for de mørkeblå ærmer, som giver et friskt pust og får trøjen til at skille sig ud fra de seneste års design.

Så er spørgsmålet, om Ceres skal have ros for at gå med til at blive trykt i samme mørkeblå farve som ærmerne? Tja. Rød spiller også en vigtig rolle i AGF’s logo, og for vores vedkommende gjorde det absolut ingenting, at Ceres brød det ellers lidt ensidige ’hvid og blå’-udtryk med dens røde farve.

Vores største aber dabei gemmer sig derimod et andet sted. Og vi undskylder, for der er ikke rigtig noget at gøre ved det, når nu aftalen er underskrevet. Men skulle man have glemt, hvad G’et står for i AGF, kommer man hurtigt i tanke om det igen, når man kigger på Craft-logoet, der, i hvert fald i starten, stadigvæk giver stærkere associationer til ’jeg har løbeklub med nogle forældre fra mit barns klasse’ end fodbold.

2. FC Midtjylland

Ting, man kan se fra rummet: pyramiderne i Giza, den kinesiske mur og Jack & Jones-logoet på FC Midtjyllands nye hjemmebanetrøje.

Sidste års guldvindere (på banen) var så tæt på at lave en perfekt hjemmebanetrøje. Retrohalsudskæringen og det røde bånd hen over brystet er begge elegant udførte referencer til klubbens første hjemmebanetrøje. Gulddetaljerne er subtile, banksponsoren er nedtonet.

Forskellen fra 1999 er, at båndet dengang blev brudt af trøjedesignerens Puma-logo – på den nye trøje bliver Jack & Jones-logoet en ærgerlig visuel kamel, midtjyderne må sluge i forretningens tjeneste.

Når dét er sagt, er FC Midtjyllands trøje både fræk og modig, hvilket vi jo ærligt talt har hørt en gang eller to om deres trøjer – i år er den også noget mere vigtigt: møghamrende flot.

1. AaB

AaB er tilbage i Superligaen, og hvor det rent fodboldmæssigt allerede synes komplet ligegyldigt, er det en helt anden sag, når det kommer til tøjet, som knøsene fra Nordjylland det kommende år skal rende rundt i.

Vi havde aldrig troet, vi skulle kåre en trøje fra Macron som den pæneste, men det italienske sportstøjsmærke er gået til opgaven med forståelse for, hvad der gør en stribet trøje pæn: striberne.

De har holdt sig fra alt muligt fittelihut og eksperimentfælden, som ville sløre for det rene udtryk, der alle dage vil vinde på en stribet trøje – særligt i klassiske farver som rød og hvid.

Således også i dette tilfælde, hvor striberne, foruden at være helt lige, også har den rette brede.

AaB er selvfølgelig begunstiget af en sponsor (nogen, der kender til AL’s marketingbudget, hvad angår Superliga-klubber???), der med sine farver passer perfekt ind.

Men placeringen af Arbejdernes Landsbank-logoet er i vores verden en genistreg. Den er nemlig trukket helt op på brystkassen, lige under klublogoet, hvilket giver striberne, der løber under, den længde og tydelighed, som de fortjener.

AaB kommer nok til at tabe på banen, men de har vundet trøjekampen, og kender vi nordjyderne ret, er de fløjtende ligeglade med det.