Euroman rangerer: Her er de flotteste og grimmeste Superliga-trøjer i 2022

Som de forgangne tre år rangerer Euroman årets Superliga-trøjer. Ud fra vores tilstræbte objektivitet og en god portion fairness har redaktionen diskuteret og rangeret denne sæsons trøjer fra de grimmeste til de flotteste ud fra diverse, gennemgående kriterier. Udover trøjens helhedsbillede har vi kigget og analyseret på trøjernes nøgleelementer som krave- og halsudskæringer, logoer og unikke detaljer, der gør trøjen til sin egen uden at ødelægge den.

Desuden har sponsorerne og disses placeringer på trøjerne også haft en væsentlig betydning for vurderingen. Og uden at afsløre for meget er der flere klubber og sponsorer, der bør sætte sig ned og kigge hinanden en ekstra gang i øjnene ved deres næste møde. Årets rangering er som følger:

12. Lyngby BK:

De første ord, der giver sig til kende i hovedet, når man ser Lyngbys trøje er ”For eviiiiigt, måske for eviiiiiigt”. Men samme vej skal vi ikke, for det ligner mest af alt noget, der tilhører en håndboldhal omgivet af Volbeat, klappepap og harpiks. Håndboldtrøjerne er berømte og berygtede for uhensigtsmæssig brug af sponsorlogoer på trøjen, og det har Lyngby åbenbart valgt at skæve til. Værst er det med den unødvendige symmetri med NorDC’s logo, der skal være placeret to gange. Desuden er det en kunst i sig selv have så gode farver og ramme så meget ved siden af. Det kan kun belønnes med en bundplacering på listen.

11. AC Horsens:

Puha, hvor skal man starte? Med det absurd underlige faktum, at sponsoren, NG Zink, er placeret hele to steder på fronten? Eller at den ene placering, den ved siden af Hummel-mærkatet, forsikrer én om, at de ikke ejer symmetrisk sans i Horsens? Eller ved, at de fadede ringe fra klubbens logo mest af alt ligner en uvorn teenagers dovne forsøg på at fjerne graffiti? Det kunne måske også bare starte ved den kvalmende fantomduft af harpiks, der umuligt kan ignoreres, når øjnene finder vej til denne absolutte rædsel af en fodboldtrøje.

10. Randers FC:

Randers har prøvet at lave en trøje. Og det var så det, de får af ros herfra. Der er noget migrænefremkaldende ved det udvaskede mønster, der af uransagelige årsager kun sig gør gældende på fronten af trøjen. Det virker lidt som om, at man gav op halvvejs. Til dels forstår vi det godt med det bizarre valg af mønster. Men når man nu har valgt at gå ned ad håbløshedens designsti så gå da i det mindste hele vejen og fyld hele trøjen ud med det.

9. Viborg FF:

Ved første øjekast kunne Viborgs trøje været placeret på en flot førsteplads på denne liste. En dejlig, håbefuld grøn farve, et sympatisk lokalt stykke spons placeret stilfuldt på midten af maven og en v-hals, der er er løst ganske fornuftigt. Men kig nærmere efter, kære læser, og du vil straks se, hvor uhyrligheden har hjemme. Trøjen skinner jo?! Og ikke som diamanter. Snarere som en frisklavet brækklat på Gothersgade i morgensolens ubønhørlige afslørende lys. Det er ligesom, når ens mor har præsteret et æstetisk og kompositorisk flot billede på sin iPhone 10, men alligevel formår at ødelægge det ved at redigere billedet til døde med filtre og farvejusteringer på Instagram. Less is more, Viborg.

8. F.C. København:

Sidste år blev meget af spaltepladsen ved FCK-trøjen brugt på at udstille det moralske og æstetiske forfald, der var blev begået ved at udskifte Carlsberg med Unibet som trøjehovedsponsor, så lad os hurtigt hoppe over det, og i stedet brokke os over de dumme, tynde striber, der ødelægger sidste års flotte, rene look. Det kunne helt sikkert have været værre, men om ikke andet er der noget viskestykket over hele affæren, der på ingen måde hjælpes af Superligaens grimmeste halsudskæring. Det ligner lidt, at et par moderigtige solbriller dekadent har hængt 00’er-agtigt i trøjen og dermed givet den en tarvelig udskæring, der ikke er København værdig som modemæssig metropol.

7. AaB:

AaB’s trøje kan bedst beskrives som midterbarnet, der gør sine ting, hverken skejer ud positivt eller negativt, laver sine lektier og egentlig bare er til. Alligevel er det som om, at det bare ikke er tilstrækkeligt. I modsætning til mange af de andre trøjer, har nordjyderne fået løst den evige, gordiske knude i form af mavesponsoren ganske godt. Farven i sponsorlogoet spiller sammen med den ikoniske bolsjestribede trøje, uden at det larmer. Kraven er også løst fint. Men hvad nytter det hele egentlig, når man i stedet vælger at mishandle de røde striber med et larmende stregmønster, der ligner en fusion af en elmast og et spindelvæv. Man skulle tro, at AaB havde lært af sidste års stribefjolleri, men sådan skulle det ikke gå. Er det for meget at bede om de striber, som Steve Olfers bar på prægtigste vis i ’08 mod Manchester United?

6. Silkeborg IF:

En dejlig klassisk og simpel fodboldtrøje uden for meget fikumdik. Det er tydeligvis ikke en selvfølge, og derfor er det vigtigt at stoppe op og mindes de gode ting, vi har. Silkeborg kommer langt henad vejen i mål, men selvom det piner at skrive, er det Jysk-logoet fra den stolte egnssøn Lars Larsen, der forhindrer SIF’erne i at klatre højere på listen. Vi værdsætter de lokale sponsorer på Superliga-maverne, men i samme ombæring efterspørger vi den sidste fingerspitzgefühl. For hvor havde det været rart, hvis den blå Jysk-farve ikke skulle bryde med farvespillet i resten af trøjen. Et gratis tip herfra: Fjern det blå i sponsorlogoet, og kør den rent ind med de hvide elementer. En genial måde at få stolthed og tradition til at mødes med æstetisk minimalisme.

5. FC Nordsjælland:

Man må blot konstatere, at rød og gul er svære farver at lave en stilren og lækker fodboldtrøje i. Selv klubben med sidste sæsons trøje var ved at have fat i formlen, kunne noget tyde på, at FCN er begyndt at nå til samme erkendelse. For i deres nye trøje kunne noget tyde på, at Farum-klubben langsomt er begyndt liste den besværlige, gule farve ud ad bagdøren. I hvert fald er flere centrale elementer såsom klublogoet, Nike-logoet og ærmekanten overgået til hvid, mens gule og nåletynde striber vidner om en, at den gule farve kan være en saga blot. Tre temafarver er til den risikofyldte side, men vi må belønne initiativet. For selvom der sker meget på trøjen, er designet ganske rent, hvilket kan være en svær kunst, som FCN har løst fint.

4. AGF:

Sidste år løb AGF med sejren og kunne bryste sig af Superligaens flotteste trøje, men i år holdet nøjes med en fjerdeplads. Jovist, trøjen er en fin sag i nogle dejlige, simple farver og er endda begunstiget med en af Suppens flotteste mavesponsorer. Den larmer ikke for meget og egner sig fint til en gåtur ned langs Åboulevarden. Men, men, men. I forhold til sidste år tager GF desværre et skridt tilbage i forhold til designet, hvor det simple og rene bliver forstyrret af det mystiske og underlige spiralmønster i bunden af trøjen, som står for sig selv og forstyrrer åsynet på en ellers flot trøje. På redaktionen har vi det svært med regressivitet, og derfor må De Hviie nøjes med en fjerdeplads.

3. Brøndby IF:

Ræset i top-3 var uhyre tæt i dette års kåring, hvor især den skriggule trøje fra Vestegnen delte vandene. For enten er du til den, eller også er du ikke. Men hånden på hjertet så fungerer den godt, og bare det at kigge på uniformen får et lille Kim Christofte-skæg til at blomstre frem på overlæben. Trøjens retro-referencer med blandt andet stofstrukturerne, der leder tankerne tilbage til fordums styrke i slut-80’erne og start-90’erne, er næsten frækkere, end politiet tillader. Og selvom det sjældent er en god idé at gå op på skalaen for de hidsigt gule farver, er Brøndby sluppet godt fra det. Skulle den have sikret sig en topplacering, havde redaktionen foretrukket den matte gule farve fra Codan-dagene med Mister på sidelinjen.

2. FC Midtjylland:

Årets absolutte højdespringer er Hedens drenge fra FC Midtjylland, der ved sidste kåring sluttede på en 11. plads. Det kunne dog også gå én vej med sidste sæsons skandaletrøje, der lignede en kitschet julesweater fra Jack & Jones. Men vi må lette anerkendende på hatten, for midtjyderne har langt henad vejen produceret dét, der havde potentiale til at blive denne sæsons flotteste trøje. Rådesignet er stilrent, diskret og unikt med et godt samspil i farverne. Forestil dig, hvor ikonisk den muligvis havde været, hvis JBS og det blå AL Finans-logo på ærmet ikke havde gjort sit indtog på trøjen. Eller hvis AL Finans havde givet afkald på den blå farve for æstetikkens skyld. Vi hylder innovationen, og vi hylder designet, mens vi i samme ombæring beder JBS, der har været trælse over en længere periode, om at genoverveje, hvorvidt de ville gøre FCM en tjeneste ved at forsvinde fra trøjen.

1. OB:

Vi er efterhånden der, hvor det næsten ville være for let at udpege OB’s trøje som sæsonens flotteste af slagsen. Men hvad er der efterhånden gøre, når Striwerne lancerer den ene genistreg efter den anden. Striber er en linedans mellem succes og fiasko at fortolke, og selvom OB historisk set har haft de brede striber for øje, slipper de i år tilsvarende godt fra det med de smalle striber. Farvespillet mellem det røde Albani-logo og Hummel-logoet er en lækker detalje, og når fynboerne tilmed har vovet sig ud i det røde rygnummer, der leder tankerne tilbage på de glade dage med Miti og Tempo, er der fuld plade i synergi. En anden gennemført detalje, som det skarpe øje vil bemærke, er, at det hvide felt omkring Albani-logoet er formet som det lille klistermærke på ølproducentens flaskehals. Superligaens flotteste trøje – igen.