Jacob ejer en af Odenses bedste tøjbutikker: ”Der bliver virkelig hygget i de kolde måneder”
Når vinteren ankommer, er det ikke bare temperaturerne, der falder. Det gør tempoet også. Sådan oplever Jacob Larsen det i sin butik Dr. Adams, som han nu i 30 år har drevet sammen med hustruen Stine. Folk har simpelthen mindre travlt, siger tøjmanden, som selv elsker at gå tur i det odenseanske vinterlandskab.
Fortalt tilOliver Bodh LArsenFoto: Valdemar Ren
Offentliggjort
Bragt i samarbejde med Visit Odense og Destination Fyn.
At gå en tur er noget af det, jeg holder mest af at gøre, når det er vinter i Odense. Jeg går afsted fra bymidten, ud langs åen, forbi Zoologisk Have, hvor man kan være heldig at se lidt dyr, der står og kigger i kanten af haven, og så videre ud til Skovsøen.
Her ligger Velodrom Kaffebar. Det er en gammel stationsbygning, som er bygget om til en café, og som ligger der, ude i skoven. Et virkelig godt sted. Og vedkommende, der har caféen, har sindssygt god stil. Jeg plejer bare at købe en cortado. Hvis det regner, sætter jeg mig ned, men ellers tager jeg den med og går videre.
Annonse
Jeg bruger også rigtig meget Cafe Biografen. Det er jo en biograf ligesom alle andre, i den forstand at den viser film, men den ligger i nogle ikoniske bygninger, nemlig Brandts gamle klædefabrik. Og så viser de også ofte nogle lidt smallere film.
De har noget, der hedder Filmportalen, hvor det som regel er film på et andet sprog end engelsk. Der kører også kortfilmsfestivaler. Det er dog mest om sommeren. Cafe Biografen er bare rigtig hyggelig. Det er en anden oplevelse, end når man skal ind og se en af de store bangere med et bæger popcorn og sæder, der kan lægge sig ned. Her er det gamle veloursæder, og man kan tage en god kop kaffe med ind.
Lige ved siden af ligger Kunstmuseum Brandts. De har virkelig nogle fine udstillinger. De har også altid en sanseudstilling. Det er nok mest for børnene, men det er meget populært. Stedet er vel fem etager. Nogle virkelig fine bygninger.
Mens jeg om sommeren mest er til koncerter under åben himmel, bruger jeg i løbet af vinteren mange af de indendørs spillesteder, vi har i byen. Særligt Posten og Magasinet – det er nogle superseje steder.
Dr. Adams
Siden 1994 har ægteparret Jacob og Stine Larsen drevet tøjbutikken Dr. Adams i Odense. I Dr. Adams forhandles både tøj til mænd og kvinder, og butikken er med årene blevet at regne for én af landets bedste. På hylderne finder du blandt andet Jil Sander, Our Legacy, OrSlow og Marni. Med andre ord: alt det gode.
Jeg elsker vinteren, faktisk. Jeg kan godt lide, at påklædningen bliver mere lag på lag. Man kan udtrykke sig på en anden måde, end man kan om sommeren, hvor alle ligner hinanden. Og jeg holder meget af at kunne komme ud og få lidt røde kinder. Naturen viser sig på en anden, mere rå måde. Det kan jeg godt lide. Jeg er ikke sådan en, der ville kunne bo et sted med 12 måneders sommer. Jeg holder af årstidernes skiften.
Uden for Odense, ude i Morud, ligger Langesøskoven. Den strækker sig rundt om en kæmpesø. I juletiden har de et ret fint julemarked. Og der er en gammel hestestald, hvor man kan få gløgg og æbleskiver. Man kan også købe sit juletræ derude. Der plejer også at være nogle lokale, der sælger æbler fra området. Det er virkelig hyggeligt.
Annonse
Jeg kan også godt lide at komme nede ved Falsled. De laver rigtig mange fede ting om vinteren. Især nede omkring kroen. I det hele taget er de fynske kystbyer anderledes om vinteren. Man møder dem på en anden måde.
Livet i butikken forandrer sig også, når det bliver efterår og siden vinter. Der er lidt mere gang i den. For det første fordi det er nogle lidt tungere varer, der er i sæson. Men også fordi folk har en helt anden tid. I weekenderne bliver der virkelig hygget i de kolde måneder. Folk har langt mere lyst til at stå og hænge lidt ud. Der er mere ro på folk. Det elsker jeg.
Jeg bliver måske lidt irriteret på mig selv over, at det stadig er så svært for mig at få Mette frem. Det er nok mest, når jeg er på skærmen. Jeg oplever ikke, det er så svært, når jeg er ude at møde folk.
Jeg bliver måske lidt irriteret på mig selv over, at det stadig er så svært for mig at få Mette frem. Det er nok mest, når jeg er på skærmen. Jeg oplever ikke, det er så svært, når jeg er ude at møde folk.