Vi danskere er begyndt at gå i stor stil. Og vi har aldrig haft mere designeret terræn at gå i. Her er fire gode ruter, som er hele turen værd.
Foto:Daniel B. Andersen, Daniel Rasmussen, Mette Johnsen, PR, Sarah Green, Udvikling Hærvejen
Af: Oliver BodhLarsen
Offentliggjort
Bragt i samarbejde med Visit Copenhagen, Destination Nord, Visit Aarhus og Visit Vesterhavet.
Grenensporet i Nordjylland
Som navnet antyder er vi ikke bare i Nordjylland. Vi er i det nordligste Nordjylland – helt oppe ved den famøse gren. Grenensporet, som vandrenetværket hedder, består af i alt 30 kilometer stier med varierende længde og temperament. Den korteste på tre kilometer er belagt med grus og dermed også den mest taknemmelige, hvis du skulle ske at have nogle gangvanskeligheder. De resterende kilometer består hovedsageligt af trampestier – det vil sige spor trådt af mennesker og dyr. Fælles for alle 30 kilometer er, at de dækker over et meget unikt stykke danske natur.
Annonse
Grenen som naturfænomen går cirka 7.000 år tilbage. Men Grenensporet som vandreområde er faktisk ganske nyt. Det åbnede i 2015. Og med nyoprettede vandrestier og broer henover vådområder er det altså ikke bare en tilfældig strækning, man har trukket streg i og kaldt for ’vandrerute’. Der er ligesom gjort noget ud af det.
Blochsgårdruten ved Vesterhavet
Fra Naturbasen Blochsgård – naturbase vil sige nogle overdækkede bænke og toiletfaciliteter – lidt vest for Varde begynder en af landets fineste vandreture. Den er ikke lang, kun otte kilometer, til gengæld er den spækket med naturoplevelser. Så mange, at den er en såkaldt ’tysk certificeret premium-rute’. Ja, den er god nok. Ruten har tysk premium-certifikat, og det vil egentlig bare sige, at det er sådan en rute, hvor du ikke kommer til at kede dig. (Dem er der for øvrigt kun seks af i hele Danmark).
Hvis vi skal gå lidt i detaljer, så begynder ruten som sagt ved Blochsgård. Herfra går den igennem Kærgård Klitpantage, der hovedsageligt består af løvklit og fyrretræer, og videre ud til Børsmose Strand. Og så tilbage igen. Et loop, der alt i alt tager dig igennem meget af det bedste, vi har at byde på af naturmæssige oplevelser her til lands.
Amarminoen i Hovedstadsområdet
Her kan der virkelig tales om et barn af corona. På et billedligt plan, i den forstand at Amarminoen blev et symbol på danskernes nyvundne vandreglæde under coronanedlukning. Og på et konkret plan, i den forstand at Amarminoen åbnede i netop 2020 – året for de første nedlukninger, hvis nogen skulle have glemt dét.
Annonse
I forhold til den konkrete rute så er den 27 kilometer lang. Den går ikke i et loop; derimod begynder man enten i Dragør i det sydøstlige hjørne af Amager eller ved DR Byen i begyndelsen af Ørestad, det vil sige i den nordvestlige del af Amager. Imellem de to punkter finder man åbne vidder, vand, birkeskov og fredede naturstykker. Ja, og alt muligt andet selvfølgelig.
Med sine 27 kilometer kan Amarminoen sagtens klares i ét hug – men der er også overnatningsmuligheder undervejs, hvis du gerne vil strække eventyret en smule.
Hærvejen
i Jylland
Her er vi altså nået til vandreruternes vandrerute. Finalebossen. Hærvejen er med sine 600 kilometer vandrerute lidt af et monster. Men det er også et monster, som man kan vælge at tackle, lige som det passer én bedst. Der er i alt 40 vandreetaper, og der er virkelig noget til enhver smag. Det er vanskeligt at sammenfatte her, hvad du kan opleve, men lad os alligevel foretage en rask overflyvning.
Hærvejen, der oprindeligt gik fra Viborg og ned til den dansk-tyske grænse, går i denne moderne version hele vejen oppe fra Frederikshavn i øst eller Hirtshals i vest og så hele vejen ned igennem Jylland, indtil den slutter i Flensborg på den anden side af grænsen. Det kræver ikke nogen særlig fantasi at forestille sig, at der herimellem findes det meste, af hvad et sundt naturhjerte begærer. Så – hvad venter du på?
Jeg bliver måske lidt irriteret på mig selv over, at det stadig er så svært for mig at få Mette frem. Det er nok mest, når jeg er på skærmen. Jeg oplever ikke, det er så svært, når jeg er ude at møde folk.
Jeg bliver måske lidt irriteret på mig selv over, at det stadig er så svært for mig at få Mette frem. Det er nok mest, når jeg er på skærmen. Jeg oplever ikke, det er så svært, når jeg er ude at møde folk.