Gunnar er fyrværker i Tivoli og kunne ikke drømme om at skyde en raket af i sin fritid

Gunnar, er du bekendt med den kritik, der sommetider rettes mod Tivolis temmelig hyppige fyrværkeriaffyringer?

”Ja, men nu er det jo ikke noget, jeg selv hører ret meget til. Det er i virkeligheden noget politisk, som Tivoli tager sig af. De naboer, der føler sig generet, ringer ikke til mig. De ved reelt set ikke, hvem jeg er.”

Hvad er din personlige holdning til det? Kan fyrværkeri blive for meget og for ofte?

”Ja da, det kan alt. Spiser du oksemørbrad hver dag, bliver det også for meget. Så er det ikke længere så spændende. Når det er sagt, så synes jeg også, at vi i Danmark efterhånden har gjort det til en sportsgren at være intolerante. Dét kan man jo så begynde at lede efter årsager til: Alting går for hurtigt, vi har for meget at se til.

Nå, men uden at lyde for farvet, har jeg svært ved at forstå, at seks-syv minutter om ugen kan være så generende. Vi snakker lørdage, hvor børnene alligevel er længe oppe og ikke skal i skole dagen efter. Så jeg har måske lidt svært ved at forstå kritikken.”

Godt. Så parkerer vi den dér. Gunnar, kan du huske, hvad det første fyrværkeri, du affyrede som barn, var?

”Det kan jeg sagtens. Jeg har nok været syv-otte år, vi havde nogle besøgende en nytårsaften, og en af drengene var noget ældre end mig. Jeg fik lov til at gå ud og fyre noget fyrværkeri af med ham, selvom jeg måske ikke tror, mine forældre helt var klar over, hvad vi skulle. Det var fontæner, vi fyrede af. Det er sådan nogle, der skyder flot ild op i to-tre meters højde og står og hvæser.”

Hvornår blev du så bidt af fyrværkeri, Gunnar?

”Det var nok dér! Haha. Da jeg senere begyndte at gå med aviser og tjene mine egne penge, stod jeg og trykkede næsen flad op mod købmandens vindue mellem jul og nytår, når han gik og stillede fyrværkeriet frem. Vi var nogle knejter, der kunne stå der i timevis og drømme om at sætte ild til det hele.

Herefter gik interessen lidt i dvale. Men så i 8. klasse skulle jeg vælge valgfag, og jeg valgte det, der hed ’fotolære’. Og nu tænker du nok: Hvad fanden har det med fyrværkeri at gøre? Jo, det har det med fyrværkeri at gøre, at hvis jeg fandt noget skideinteressant, så har jeg altid villet pille lidt i tingene. Også denne gang. Efterhånden lærte jeg at lave mit eget blitzpulver, og det antændte min interesse for kemikalier. På den måde kom også fyrværkeriet tilbage, og siden har jeg ikke sluppet det.”

Er du mest til en god raket eller et godt batteri?

”Et godt batteri. For jeg skyder aldrig raketter af.”

Heller ikke hvis du går og hygger dig derhjemme?

”Har du hørt om en kok, der lige hygger sig med at lave noget fint og flot til sig selv, når han er alene hjemme? Jeg får fyret så meget fyrværkeri af på arbejdet, at jeg ikke har behov for at skyde fyrværkeri af derhjemme. Og hvis jeg endelig selv skulle fyre af, ville det slet ikke være raketter. Skal jeg endelig have noget op i luften, bruger jeg luftbomber.”

Jeg må lige stoppe dig her. Luftbomber? Hvad er det?

”Det er, hvad du i pressen nok ser omtalt som en krysantemumbombe. Det bliver ofte kædet sammen med noget kriminelt, men det er egentlig bare en luftbombe, hvor effekten så hedder krysantemum. Vi arbejder med 5-600 forskellige effekter. Mange siger til mig: ’Flotte raketter, I skød af!’ Men vi skød ikke en eneste raket af. Det har vi ikke gjort i 15 år.”

Nej, okay. Jeg tænkte på, Gunnar, om man i fyrværkeribranchen har idoler? Ligesom en musiker, der ser op til Michael Jackson?

”Mit største idol er Lars Barfod. Det er den forhenværende fyrværkerimester i Tivoli. Jeg har stor respekt for Lars, og det har mange andre i branchen også. Han stod for Tivolis fyrværkeri i over 30 år. Hans far og hans farfar havde jobbet før ham (Lars Barfod blev angiveligt født på Tivolis gamle fyrværkerifabrik i Vallensbæk, red.). De lavede alt fra bunden. De begyndte med at rulle et stykke papir til et rør, og så tog de den derfra. Jeg har altid haft stor respekt for hans tilgang. Han er nok det eneste menneske i Danmark, der har haft succes med at holde foredrag om fyrværkeri. Og han har også skrevet bøger om fyrværkeriets oprindelse. Han er den største, vi har haft i Danmark.”

Hvad er det bedste fyrværkerishow, du har set?

”Det var faktisk et lidt mindre show i Valencia af en gut ved navn Ricardo Caballer. Han lavede et show, hvor artiklerne ikke var særligt store. Men måden, han gjorde det på – hans timing hele vejen igennem – var fantastisk. Som fagperson ved jeg, at man kan blæse folk på røven med nogle kæmpestore bomber. Men han formåede at gøre det med små artikler. Jeg har saftsuseme set mange shows, men det betegner jeg som et af de bedste.”

Hvornår begynder du egentlig at forberede nytårsshowet i Tivoli?

”Et par måneder før. Vi køber produkterne ind, og så begynder vi at arbejde på designet. Vi lærer jo hele tiden og får nye idéer. Nye produkter og nye kombinationsmuligheder. Nogle produkter køber vi i Spanien, nogle i Italien og nogle i Kina. Sydeuropæerne er egentligt betydeligt bedre end kineserne, men der er jo også et økonomisk aspekt. En vare kan koste otte gange så meget i indkøb i Europa som i Kina. Så det er spanierne og italienerne, der leverer mørbraden til retten. Det lidt anderledes, det specielle, det som folk tager med hjem og husker.”

Og så leverer de nogle kartofler og lidt grøntsager i Kina? 

”Ja, det kan man sgu godt kalde det, hehe.”