Portobelloen er som sådan ikke nogen voldsomt interessant svamp – det er ret beset en forvokset champignon. Og det er så faktisk dens force for stor og kødfuld, som den er, er den rigtig god at tilberede – riste, grille, marinere etc.
Nu er julen kommet på så tilstrækkelig afstand, at man igen kan se en ribbenssteg i øjnene – og gør det endelig, for ribbensstegen er en smågenial udskæring, der svinger med meget andet end brune kartofler og sovs. Prøv eksempelvis at servere grisen med en salat af vinterkål vendt i en honning/appelsinbaseret vinaigrette eller med groft snittet grønkål braiseret i lidt ande- eller gåsefedt.
De franske Royale er fede og har bid, og det kødfulde i dem gør dem til et mere ’regulært’ fiskemåltid, end man normalt forbinder østers med. De er opdrættet med ’mere af det hele’, og de er svaret til enhver, der ellers har et lidt anstrengt forhold til østers og
Annonse
synes, at østers både er for tvivlsomme i konsistens og for metallisk mineralske i smagen.
Er det ikke længe siden, både vi og alle andre har sagt noget pænt om rucola? I sin mest bitre udgave er rucola ikke så sjov, men man må ikke glemme, at den i sin mildere form jo rent faktisk er et behageligt pift i salaten – især lige nu, hvor der ikke er meget saft og kraft i salaterne. Det stride og bitre ved rucolaen kan dog vendes til dens fordel, idet den netop af samme grund tåler tilberedning – som det bl.a. ses i romerklassikeren strachetti con rughetta, stegt strimlet oksekød med rucola.
Råt oksekød i tynde, tynde skiver – det er og bliver en genial tilsnigelse, fastfood deluxe uafhængig af årstid og sæson. Prøv surf’n’turf-variationen med stenbiderrogn eller – hvis du har råd/vil ofre det – caviar.
Se hele listen over madanbefalinger i marts måned på gastro.dk.
Jeg bliver måske lidt irriteret på mig selv over, at det stadig er så svært for mig at få Mette frem. Det er nok mest, når jeg er på skærmen. Jeg oplever ikke, det er så svært, når jeg er ude at møde folk.
