Er Frankrig ved at blive overhalet indenom som danskernes foretrukne smag og gastronomiske yndlingsland?
Det kan godt være, at vi i disse år har et brændende kærlighedsforhold til italiensk mad. Og det kan godt være, at det nynordiske køkkenmanifest blev en gastronomisk blockbuster for dansk eksport og turisme. Det kan godt være, at der sniger sig yuzu,
sechuanpeber og harissa ind på tallerkenerne i køkkenerne landet over. Men grundtonen på de danske restauranter vil altid være fransk, for sådan startede det hele. Svend Rasmussen giver en historielektion.
Er Frankrig ved at blive overhalet
indenom som danskernes foretrukne smag og gastronomiske yndlingsland? At dømme ud fra den syndflod af mere eller mindre italiensk-inspirerede restauranter, der er væltet frem ikke mindst i København de sidste par år, kunne man godt tro det.
I hvert fald i den lidt billigere del af markedet, det såkaldte gourmet light- eller bistro-segment, hvor steder som Resto Bar, Locale 21, Calma, Paesano, Graziano, Piola Pastaficio, Ambra, Masseria, Terra, Italo Disco, Osteria 16, Boutique Emilia, Donna og ikke mindst Philip Skovgaard og Lea Parkins’ mini-imperium med Bevi Bevi, Bar la Una, Mangia, Circolo og senest Bar Amore serverer københavnernes favoritspise – pasta – i lange baner.
Men hov! Flere af stederne på ovennævnte liste serverer andet end det rene la cucina vera. Tag Resto Bar, hvor det ikke er usædvanligt at se noget så pærefransk som due med kalvebrissel på kortet. Eller den anmelderroste Calma, som i skrivende stund har både paté de campagne, svampeparfait, helleflynder med beurre blanc og kalvebrissel med surkål på menuen.
Endnu tydeligere bliver det, når vi rykker op i rækkerne til fine dining. Her står der klassisk fransk på mange af de senere års mest omtalte steder rundt om i landet – Treetop i Vejle, Domæne i Herning og Lieffroy i Nyborg – eller
i København hos Aure, der fik en michelinstjerne blot 81 dage efter sin åbning.
