Når Marie Nipper bliver træt af vinteren, besøger hun dette sted i København: ”Der er palmer og eksotiske himmelstrøg”

Bragt i samarbejde med Visit Copenhagen.

Mens vi taler, har vi helt symbolsk lige skiftet til vintertid. Hvordan har du det generelt med vinteren, Marie? Er du gode venner med mørket og kulden?

”Jeg synes faktisk, vinteren er blevet hårdere med alderen – især hvis den er rigtig lang. Omvendt er der for mig heller ikke noget bedre end en klar, kold og solrig vinterdag. Men det er jo ikke altid den vinter, Danmark byder på. Jeg finder en kæmpe hygge i at iklæde mig efterårsgarderoben – som jo er den bedste – men jeg kan mærke, at jeg aldrig har haft større behov for at få lys og sol i de mørke måneder, end jeg har nu om dage.”

Ændrer dit kulturforbrug sig sammen med årstiderne?

”Jeg tror egentlig, at mit kulturforbrug er meget konstant hen over året. Men indholdet, vil jeg sige, ændrer sig en smule. Det er meget klassisk, på den måde at jeg ligesom alle andre går mere i biografen og teatret om vinteren. Og så synes jeg faktisk, at det at gå på museum helt generelt indeholder en enorm hygge, som jeg egentlig forbinder med vinter og juletid.”

Har du nogle favoritsteder, som du særligt godt kan lide at besøge i vinterhalvåret?

”Jeg er i tidernes morgen faktisk uddannet i historie, og der er et eller andet ved de kulturhistoriske museer, der kalder på mig om vinteren. Jeg kan enormt godt lide at besøge steder som Kronborg, Frederiksborg Slot og Nationalmuseet.”

De lidt tungere steder, hvis man kan sige det sådan?

”Ja, og de er også tit rigtig gode til at hygge på en ret julet måde, som hele familien kan nyde. Jeg har nemlig små børn, så det er tit sammen med dem, jeg tager på besøg.

Når jeg bliver rigtig træt af alt mørket, tager jeg en tur på Glyptoteket og sidder inde i deres vinterhave med palmer og eksotiske himmelstrøg fra ægyptiske og syriske samlinger. Så kan jeg drømme mig lidt til Mellemøsten og varmere strøg i det hele taget. Derudover bruger jeg Tivoli meget. Jeg synes faktisk, der er allerhyggeligst at komme om vinteren.”

Ja, det er selvfølgelig en klassiker. Gå rundt med et par gode luffer…

”Og drikke gløgg!”

Der er jo det med vinteren – sådan ser jeg det i hvert fald – at den er opdelt lidt i to. I efteråret begynder det at blive mørkt, og så arbejder man sig frem mod julen. Der er alt muligt hyggeligt på vejen. Man har julefrokoster og sjove traditioner, der leder frem mod højtiden. Og så kommer nytår. Men så vågner man op den 1. januar og bliver virkelig mødt af virkeligheden. Hvordan har du det med den del af vinteren, altså den, man kunne kalde for anden del?

”Ja, det er jo den, der er superstram. Jeg ved umiddelbart ikke, hvor gammel jeg skal blive, før jeg lærer det. Jeg går næsten og tænker, at den danske vinter stopper ved nytår. Det gør den bare ikke. Først dér begynder den rigtig trælse del. Og det er også der, hvor man skal på slankekur og pludselig ikke må drikke vin i en måned, alle mulige irriterende ting, som befolkningen begynder at gå op i, og som bare får gjort livet ekstra surt. Man burde jo vende potten på hovedet og gøre januar til den vildeste festmåned, hvor man bare har det ekstremt sjovt.”

Så du har faktisk ikke lært nogen overlevelses-tricks gennem årene? Du bliver ved med at blive overrasket over, hvor barsk vinteren er?

”Ja, det gør jeg egentlig. Jeg synes faktisk, det bliver barskere og barskere. Især det her med manglende lys. Noget, jeg gør, er at bruge helt ekstremt meget tid på at planlægge sommerferie. En form for eskapisme, finde noget at se frem til. Der er en kraftig udlængsel, der bliver meget aktiveret i mig.”

Udover de her lidt historiske museer er der så ellers former for kunst eller kultur, som for dig flugter bedre med den mørke og kolde tid?

”Det er klart, at når det er mørkt udenfor, søger man mod de kulturtilbud, der er indenfor. Og mod noget af den kunst, der passer til ens humør og mindset. Men også noget af det, som kan få én på andre tanker. Det er fantastisk, hvis man kan se udstillinger med lys og farve og en anden energi, end den man selv går rundt med. 

Det er også i vinteren, man har lidt mere tålmodighed til fx videokunst og de udstillinger, der kræver, at man tager sig tid. Noget, der kan være svært, når solstrålerne rammer i maj, og alle skal ud og drikke rosé. Det er selvfølgelig også noget, der spiller ind i vores kuratering på Arken.”

Vil du fortælle lidt om, hvad I gør på Arken i forhold til årstiderne?

”Helt grundlæggende er det naturligvis noget, vi tænker over. Det kan være på mange måder. Hvis vi ved, at vi har en kunstnergruppe, der gerne vil lave en masse udendørskunst i vores skulpturpark, så er det ikke så oplagt at lægge i vinteren. Omvendt passer videokunst og lysværker godt ind. Og så kan vi godt lide at vise kunst, som appellerer til det helt modsatte af vintermørket. Kunst, som er fyldt med farver og energi, og som kan få kickstartet én ud af vinterdepressionen.

Helt konkret for vores vedkommende på Arken er det jo også sådan, at vi ligger midt i et naturlandskab med udsigt til havet. Årstiderne er enormt meget til stede her. Man kan ikke overse, hvilket slags vejr det er, når man besøger os.”

Det må alt andet lige også forme og præge det humør, man går ind på Arken med? Man må se anderledes på den kunst, I viser, alt efter om der er dramatisk eller idyllisk udenfor.

”Ja, det tror jeg, at du har ret i. Du skal krydse vand for at komme herhen, og du ser de hvide og voldsomme bølger, der pisker herude. Vejret kan netop både være dramatisk og enormt smukt, især om vinteren. Det kan have en poetisk stemning, som hænger sammen med kunsten. På den måde kan naturen og kunsten meget af det samme. De sætter sig udover hverdagens rugbrød og rudekuverter.”