Disse bukser er både komfortable og slidstærke, og de passer til stort set alt

Her er to ting, chefredaktør Kristoffer Dahy Ernst har tilføjet til garderoben.

Disse bukser er både komfortable og slidstærke, og de passer til stort set alt
Offentliggjort

På bjerget i byen

Jeg er de senere år blevet meget glad for såkaldt tekniske sneakers, altså sko der er lidt mere robuste end de kridhvide modeller, som både fodboldlandsholdet og key account managers parrer med deres marineblå jakkesæt, når de skal se friske ud.

Salomon tog mange sejrsrunder i manegen med deres XT-6-model, Hoka, Merrell og endda La Sportiva har også gjort deres indhug i modebilledet, men jeg synes, Arc’teryx på skosiden er fløjet lidt under radaren. Det er slet ikke fair, for Arc’teryx laver noget af det mest avancerede og samtidig tjekkede fodtøj, man kan forestille sig.

To af deres nye modeller, Sylan og Vertex Alpine, er skabt i samarbejde med den fransk/taiwanesiske produktdesignvirksomhed Foarms, og jeg har særligt kastet min kærlighed på Vertex. Skoen fås både med og uden Gore-Tex og i en række gode farvekombinationer.