Pisk alle ingredienserne sammen. Lad dejen hvile en halv times tid.
Brug et krustadejern. Led hos dine bedsteforældre, på loppemarked eller i den blå avis.
Varm neutral planteolie op i en kasserolle, indtil den er meget varm, men ikke rygende.
Fordel krustadedejen i to kopper, der passer i størrelsen til krustadejernet.
Varm krustadejernet i olien, og stik det derefter hurtigt ned i dejen, så en hinde af dej brænder fast til jernet. Stik det så tilbage i olien, og fritér krustaderne, til de er ravgyldne. Hjælp dem af jernet med en gaffel, og dryp dem af på en rist eller fedtsugende papir.
Sådan laver du frikasséen (fyldet)
Skær brysterne af kyllingen og gem dem til et andet godt formål. Dæk lårene og skroget med vand, og kog dem med løg i skiver, laurbær, salvie, rosmarin, eller hvad du ellers har lyst til af krydderurter.
Skru ned på laveste blus, når vandet koger. Læg låg på, og kog videre en halv times tid, sluk derefter blusset, og lad kyllingen trække færdig i kogelagen en halv time.
Pluk lår og skrog for alt det kød, du kan finde. Riv kødet i trevler, og sæt det til side. Kom skind og ben tilbage i gryden, og kog det videre i tre kvarter. Sigt væsken fra.
Smelt 30 gram smør eller, endnu bedre, hønsefedt fra bouillonen i en kasserolle. Rør melet ud i fedtstoffet.
Kom nu den varme hønsebouillon over i meljævningen, mens du hele tiden omrører med et piskeris og sikrer dig, at sovsen ikke brænder på i bunden. Fortsæt sådan, til al bouillonen er jævnet.
Fortynd med piskefløden. Smag til med salt. Kom det plukkede kyllingekød i, og varm det op.
Skræl aspargesene, og kog dem i rigeligt saltet vand. Tag dem op, når deres overflade er let gennemsigtig, men de stadig er sprøde i konsistensen. Skær dem i grove, men mundrette stykker, og kom dem op i saucen. Kog videre i et minuts tid ved lav varme.
Vend masser af hakket purløg og kørvel i sovsen. Smag til igen.
Servér frikasséen i krustaderne, og slik dig om munden.
Jeg bliver måske lidt irriteret på mig selv over, at det stadig er så svært for mig at få Mette frem. Det er nok mest, når jeg er på skærmen. Jeg oplever ikke, det er så svært, når jeg er ude at møde folk.
