Hvordan adskiller skandinaviske ure sig fra schweiziske eller japanske ure?
”De er mere eksperimenterende. Jeg tror, at en del af det skyldes, at designere og brand-ejere er vant til forskellige designs i hverdagen. De forskellige præferencer kan også ses i arkitekturen, hvor schweizisk og japansk arkitektur generelt deler en fælles, streng symmetri, mens svensk arkitektur kan være mere eksperimenterende. Det ses også i nogle skandinaviske ure, der har en identitet, der er udpræget ikke-schweizisk.”
Hvilket af de nordiske lande er den førende producent af ure?
”For at svare retvisende på det er jeg nødt til at opdele mærkerne i tre kategorier: mikromærker, mainstream-brands og uafhængige urmagere.
Det absolutte flertal af mikromærker producerer ikke noget selv, men er afhængige af OEM-producenter til at fremstille deres ure (en Original Equipment Manufacturer fremstiller komponenter, som købes af en anden virksomhed og sælges under den købende virksomheds mærke eller firmanavn, red.). Nogle mikrobrands gør et virkelig godt stykke arbejde med kreative designs, mens andre er … ikke helt så kreative. I denne kategori vil jeg gætte på, at Sverige står stærkest med Norge derefter.
Næste kategori er ur-mærker, der rent faktisk fremstiller noget selv eller i det mindste samler ure, de selv har konceptualiseret og udfører al kvalitetstest og servicering osv. Her mener jeg, at Sverige er den klare vinder med mange mærker, både gamle og nye.
Endelig er der kategorien uafhængige urmagere, hvor meget af arbejdet med urene udføres af brandet selv, fx urskiver, visere, ur-kasser eller endda urværket. I denne kategori er det formentlig Danmark, der er førende med to usædvanligt dygtige, unge urmagere med en voksende global fanbase (Christian Lass og Rune Bakkendorff, red.).
Og så er der stormesteren i independent watchmaking, Svend Andersen, som ikke har boet i Danmark i mange år. Her skal Finland også nævnes med flere uafhængige urmagere med Stepan Sarpaneva som den mest berømte og selvfølgelig Kari Voutilainen, der har arbejdet i Schweiz i mange år.”
Hvad er den mest ikoniske svenske ur-model?
”Det første Sjöö Sandstööm-ur, Chronolink. Det er en fin fusion af mekaniske og digitale ur-funktioner i et meget bærbart format (Chronolink blev kaldt en ’game-changer’, da uret blev præsenteret i 1996 og er nærmest et forstadie til nutidens smartwatches med et mekanisk urværk og et digitalt modul fra Bofors med verdenstid, alarm og en stopursfunktion, red.). Skulle man pege på en anden model, ville jeg sige Halda.”
Hvad har været vendepunktet for den svenske ur-industri de seneste år?
”Jeg har været så fokuseret på GoS de sidste par år, så det er svært for mig at svare på. Generelt synes jeg, at hjemmemarkedet har haft det sværest, når kunderne har efterspurgt ure, som de ved, at ’alle andre’ kender. Bevidstheden om uafhængigt ur-mageri har været med til at vende den udvikling og gjort det cool at have noget unikt og måske endda købe det fra urmageren, der har lagt sin egen sjæl i at lave det.”
Hvilket af dine egne ure har den bedste historie?
”Alle mine ure har en historie. Det er sådan, jeg arbejder med mine designkoncepter. Men det ur, jeg er mest stolt af, er Skadi, en vikingegudinde, som kombinerer forskellige GoS-designelementer på en ny måde med en lysende isblå perlemor-skive. Min seneste model, Sarek Frost, er en fortolkning af frost og is på et sommerhusvindue.
Inspirationen kommer fra min barndom, hvor jeg voksede op i et hus i den maleriske lille by Strängnäs. Den er historisk betydningsfuld af flere årsager, fx blev kong Vasa valgt til konge i Strängnäs’ katedral for 700 år siden, og der er også masser af vikingegenstande og runesten i området.”
Hvordan ser fremtiden ud for svensk ur-mageri?
”Der vil fortsat være en afhængighed af forsyninger af urværker fra Schweiz og Tyskland, men jeg ved, at mindst ét svensk urmærke opbygger ressourcer til at fremstille flere dele lokalt. Det er, tror jeg, vejen frem.”
