Morten Schous yndlingsbukser kan næsten ikke slides op: ”Det er sjældent, man finder jeans i så god en kvalitet”

JEG HAR VÆRET meget impulsstyret i mine unge dage, så hvis jeg tænkte: ’Det stykke tøj ser fedt ud,’ så rykkede jeg på det. Impulserne betød, at jeg nogle gange kom hjem med noget, og så var den der bare ikke helt. 

Det gider jeg ikke mere, så jeg er blevet noget mere selektiv i forhold til, hvad jeg køber. Nu ejer jeg færre ting, men ofte i en væsentlig bedre kvalitet. 

Den grønne fishtail-frakke er fra Orslow. Det er en, jeg altid har ønsket mig, og den er det nyeste stykke tøj af det, jeg har på i dag. De fishtail-frakker, jeg har fundet gennem tiden på overskudslagre, har altid haft en eller andet fejl i sig. Eller også har dem, der solgte frakken, virkelig vidst hvad de skulle have for den. 

Der smider jeg gerne lidt ekstra for at få præcis den frakke, jeg gerne vil have. Den har knapper, der gør det muligt at have et ekstra lag indenunder. 

Den blå jakke er fra Snow Peak og er den første udgave af deres C/N-parka. Den har været igennem vaskemaskinen et par gange, da den har været med på Roskilde og andre festivaler. 

Den er lavet i indfarvet bomuld, der smitter af i det første stykke tid, hvis man har fx hvide jeans eller en T-shirt på under den. Men hey, it’s not a bug, it’s a feature. 

Bomulden har sidenhen fået et flot spil i sig, nu hvor jakken begynder at have noget slitage. Jeg bruger den både som en overgangs-skaljakke eller indenunder min fishtail-frakke med parkaens hætte udenover.   

Uret er et Panerai 177, og det var det første ur, jeg købte for mine sparepenge, i 2005 nede hos Michael Woolhead i Skindergade. Jeg havde kigget meget på det, og med dets kronebeskytter, gode volume, glasbagkasse og sandwich dial tikkede det alle kasserne for mig. 

Jeg har det på i køkkenet hver dag, og det kan klare nogle tæsk, samtidig med at det ældes flot. Remmen til uret har jeg fået lavet i Japan af en fyr som hedder Ted Su, der laver læderremme på mål. Den er skabt af gamle militærtasker fra krigen, som han klipper op og laver om, og derfor er der også militærstempler på det flere steder. 

Mine jeans er også fra Orslow, deres 105-model, som er klassisk skåret. Den har lidt vidde, og det kan jeg godt lide. Det her par er seks-otte år gamle, og de er efterhånden ved at være godt slidte, især i lommerne. På trods af slitagen er der nok alligevel et par år tilbage i dem. 

Det er sjældent, man finder jeans i så god en kvalitet. De patinerer bare virkelig flot og holder form og længde, på trods af at jeg vasker dem, som nogle ellers mener, at man ikke må. Men med tre børn og et sommerhus med bålplads er det en nødvendighed for at holde dem ved lige.

Skoene er en klassisk Chuck Taylor-model fra Visvim, som jeg altid har haft en svaghed for. Jeg har aldrig rigtig haft penge til regelmæssigt at kunne købe produkter fra Visvim, så det er mere, når der kommer det helt rigtige, at jeg slår til. Jeg har samlet en del forskellige sko og pieces gennem tiden, men dette er de seneste, jeg har købt. Jeg sidder faktisk og kigger på et par mere i denimblå hos Ssense.