Arrested Development
Denne serie er en af de absolut sjoveste, du kan streame lige nu. Samtidigt er den et af bedste argumenter for, at streamingtjenester som Netflix og HBO er en gave til folket. Oprindeligt kunne denne serie nemlig ikke finde et stort nok publikum, da den kørte på FOX fra 2003-2006. Men Netflix så, at der var en lille, men dedikeret fanskare, og derfor genoplivede de den.
På streamingtjenester er det ikke så meget antallet, der er afgørende. Her betyder det mere, hvor glade seer-segmentet er, og i Arrested Developments tilfælde har hengivenheden altid været stor – også blandt anmelderne.
Komikeren David Gross (der spiller Tobias Fünke, der er ‘selvdiagnoticeret never-nude’ i serien) langede i øvrigt for nylig ud efter FOX, fordi de sløjfede serien i 2006.
"De havde ikke rigtig modet… men det er bare forretning for dem, og i forretningslivet handler det ikke om at lave godt tv. De gør det for at lave så mange penge som muligt til Rupert Murdoch.”
Du kan se traileren til sæson 4, som du kan følge sammen med de tre foregående på Netflix.
30 Rock
Oprindelig kørte den på NBC, men på HBO Nordic kan man få adgang til foreløbig fire sæsoner (der er lavet syv). Tina Fey er seriens skaber og hovedperson, og den bygger på hendes erfaringer som chef-skribent på sketch-showet ’Saturday Night Live’.
Det er en forholdsvis klassisk komedieserie, dog uden dåselatter, men den er virkelig godt skrevet, spillet og har mange gode karakterer.
Her er et fantastisk klip, hvor Jack (Alec Baldwin) giver rollespils-terapi.
Party Down
Det er velkendt, at alle tjenere i Los Angeles er skuespillere eller har et filmmanuskript i skrivebordsskuffen. Her i denne pinlig-sjove serie følger man netop de mislykkede og miserable komikere, skuespillere og forfattere i catering-firmaet Party Down, der tager ud og serverer til fester hos overklassen.
Det er ’Mine Glade 60’ere’-stjernen Fred Savage, der har instrueret, og hovedrollen Henry Pollard, spillet af Adam Scott, er sjovt nok også en barnestjerne, der ikke kan få gang i karrieren igen.
Selv om den generelt blev godt anmeldt, blev den aldrig en publikumssucces og blev sløjfet efter kun to korte sæsoner. Men den er altså værd at se.
I dette klip får Henry det gode råd at tage skæbnen ved dets boller – og klemme hårdt
Bored to death
Hovedrollen Jonathan Ames (spillet af Jason Schwartzman) er egentlig forfatter, men har svært ved at få det til at løbe rundt, så han starter en sidebeskæftigelse som privatdetektiv. Lyder det som et usandsynligt plot for en komedie-serie? Det er det såmænd også, og det er bestemt også en utraditionel en af genren.
Ikke desto mindre er den fantastisk sjov og er , udover Jason, båret af en USA’s sjoveste mænd lige nu, Zach Galifianakis, og sitcomens grand old man Ted Danson (fra bla. ’Sams Bar’). Netop Ted har måske sit livs rolle i denne serie som den rige, magasinredaktør med hang til pot, smukke kvinder og alle former for eventyr (som at blive homo, fordi hans terapeut mener, det vil være godt for ham).
Desværre blev den – måske på grund af sit lidt uortodokse univers – ikke den helt store succes og fik kun tre sæsoner.
Her kan du se et sammenklip af de scener, hvor Zach Galifianakis og Ted Danson ryger pot sammen.
Modern Family
Det er sjovt at se gamle favoritter dukke op i nye serier. I den glimrende ’Community’ kan man opleve Chevy Chase, og her i Modern Family er det Ed O'Neill fra ’Vore værste år’, der har fået nyt liv til karrieren. Serien er i den såkaldte mockumentary-stil, som især ’The Office’ gjorde populær ved at give indtryk af at være en dokumentarfilm.
Familieserien har længe været et no-go. I 1980’erne havde den klart sin storheds tid med ’Mine blomsterbørns børn’ hed den ikke ’Blomsterbørns børn’? og ’Cosby Show’, men det lykkes her at genoplive genren. Som titlen antyder, er det bestemt ikke en traditionel familie, og den er heldigvis befriet fra den værste sentimentalitet og ret sjov.
Også værd at se:
Lucky Loui (HBO), Girls (HBO),The Office (amerikansk version på HBO, britisk på Netflix), Black Books (Netflix), Flight of the concords(HBO) og Curb Your Enthusiasm (HBO),