Som ung var han ’Den lyriske 9 mm’. Frygtet inden for battlerap som en uovertruffen og nådesløs modstander. Berygtet for på sine plader at sigte efter alt og alle inden for og uden for rækkevidde. Den unge MC Clemens skød med skarpt.
Hans tekster handlede dengang om at være en psykopat på fri fod, at være tro mod gaden og om at disse rappere, der solgte ud af kulturen. Men det er lang tid siden nu. I de seneste år forbindes MC Clemens snarere med en lang række popsingler og optræden i tv-programmer af en kommerciel karakter, hans unge jeg havde fundet forkasteligt.
Den konflikt mellem den unge idealist og den ældre (mere realistiske?) Clemens adresserer han nu i et nyt nummer, ’Regnskabets time (Runde 2). ’ Her battler den voksne Clemens med den unge Clemens og giver svar på tiltale fra de frafaldne fans, der synes, han selv er skyld i de forbrydelser, han engang beskyldte andre for. Men kan man køre om kap i gamle biler med andre kendte som i ’Djævleræs’, eller få sin lejlighed stylet af ’De fantastiske 5’, og stadig kalde sig hiphopper? Vi mødte manden, der stadig er MC Clemens.
Annonse
Clemens, har du solgt ud?
”Nej, men jeg er gået kommercielt, og jeg er gået hele vejen til toppen. Dogmerne i hiphop var en spændetrøje, og det var først, da jeg lærte at bruge nogle mere kommercielle virkemidler, at jeg blev rigtigt spændende at høre på.
Jeg har altid syntes, den her hiphop-utopi var noget pis. Skal man så skyde folk, eller hvad er det, du vil have? Hvis du er lægesøn og rapper om det, er det i mine øjne helt ægte. At smide de dogmer af mig, har været min måde at udvikle mig som kunstner på.”
Hvordan har ’4-stjerners rejse’ og ’Zulu Djævleræs’ udviklet dig som kunstner?
”Djævleræs var bare en sjov drengerøvsting. I 4-stjerners rejse fik jeg mulighed for at komme til London med Jon Nørgaard og Kato, som jeg lige havde lavet nummeret ’Champion’ med, som vi skulle ud og spille til festivaller.
På den måde kunne seerne høre om samarbejdet og se, at vi havde det sjovt. Hvis man gerne vil ud med et kunstnerisk udtryk, er det markant sjovere, at der kommer nogen og ser det. Jeg respekterer de kunstnere, der aldrig når ud til noget publikum, men jeg forstår ikke, sådan en som Tue West.
Annonse
Han havde en god ting kørende, men så tog han på tourné med sine konservatorie-venner, der stillede sig kritiske over for, at han havde succes. Derfor begyndte han at spille musik, der er så navlepillende, at ikke ret mange gider høre det.”
Hvad med da din lejlighed fik et make-over i De fantastiske 5?
”Det handlede om, at jeg havde så meget styr på mit hiphop-shit, at jeg blev nødt til at irettesætte alle de homofobiske idioter i den kultur. Jeg syntes ikke, min lejlighed blev særligt pæn efter den omgang, men pointen var, at man ikke er mere hiphopper af at have noget imod bøsser.
Jeg siger ikke ja til hvad som helst. Fx har de ringet fra ’Vild med dans’ 10 år i træk, men jeg bliver ved med at sige nej. Måske gør jeg det, hvis jeg får en million og det passer med det, jeg er ved at lave. Hvis min kæreste og jeg en dag begynder til pardans, så gør jeg det. Hvorfor ikke? Det er underholdningsbranchen.”
Har du aldrig solgt ud?
”Da jeg udgav min første plade, ’Regnskabets time’, syntes folk, jeg havde solgt ud. Både i hiphop-undergrunden og også blandt anmeldere, der gav den tre stjerner over hele linjen. Men den skabte plads for en ny generation af danske rappere, der brød igennem i slipsstrømmen på ’Regnskabets time’, Malk de Kojn, Den Gale Pose, Humleridderne og siden er det blevet tilladt at kunne lide den i så høj grad, at den næsten er blevet en klassiker i dansk hiphop. Jeg har truffet nogle valg, der har været upopulære i undergrunden, og det synes, jeg er hardcore.”
Clemens Legolas Telling er født 1979 i Hillerød, men voksede op i Sønderborg. I 1984 så den dengang femårige Clemens et program i tv om breakdance og begyndte derefter at danse i børnehaven. Han begyndte senere at stå på skateboard med vennerne, men gennembruddet kom, da han fik MC Einars første plade, ’Den nye stil’, i 10-års fødselsdagsgave.
Annonse
Clemens Telling blev til MC Clemens, og han begyndte at omskrive og rappe MC Einars numre i ungdomsklubben. Den 13 år ældre L:Ron:Harald, der var hovedperson i det sønderjyske hiphop-miljø, tog MC Clemens med ind i sin omgangskreds som en slags 12-årig maskot i en alt for stor hættetrøje, der rappede N.W.A.-inspirerede tekster om, at han sov med en motorsav under hovedpuden.
”Jeg var jo 12 år for helvede! Det var for sjov. Jeg var for ung til at skrive under på min første pladekontrakt, så min far gjorde det for mig. Jeg var 16. Det blev først alvor, da jeg var i starten af 20’erne, boede i København og rappede den samme slags tekster.
Så skulle jeg lige pludselig til at mene det. Havde jeg ikke været så fuld hele tiden, havde jeg fået en stor identitetskrise. Jeg kunne have gået ud og solgt stoffer i byen og været ægte, eller jeg kunne begynde at lave musik om noget, jeg mente.”
”Omkring 2010 var der for stor forskel mellem min musik og min entertainment-personlighed. Det betød, at der var fuldt hus til koncerterne, når jeg gik på scenen, men ikke når jeg gik af scenen. Jeg havde fået et flip med at lave musikken så sindssyg, så det nærmest kun var mig selv, der kunne holde den ud.”
”Jeg besluttede mig for, at prøve noget nyt, for hvis man vil udvikle sig, er man nødt til at komme ud af sin comfortzone. Jeg kunne sagtens bare lave 10 plader med gangsterrim til drengene på gaden, men det rykker jeg mig ikke af. Jon Nørgaard var skolet i pop – en genre, jeg ikke kendte noget til overhovedet – Kato var en DJ, der både havde ambitionerne og evnerne til at tage et samarbejde hele vejen. Og så lavede vi et hit.”
Hvornår holdt du op med at kalde dig MC?
”MC er jo bare en stillingsbetegnelse ligesom ’Bager Clemens’ eller ’Tømrer Clemens’. Derfor har jeg aldrig hedet det, men været det. Jeg rapper stadig, ergo er jeg stadig MC Clemens.”
Ved Zulu Comedy Aid 2013 optrådte Clemens med sit cover af Kim Larsens ’Tik Tik’ inden stand-up komikeren Ruben Søltoft gik på. Han åbnede sit set med at bede publikum give en hånd til rap-sangeren: ”Clemens. Han var dæleme god – i 90’erne”.
Så sent som i marts sidste år langede også Nick Coldhands fra Den Gale Pose ud efter Clemens ved at klippe hans gamle numre sammen med de nyere, mere poporienterede udspil, sådan at sætningen ’kan det blive dummere’ gentages igen og igen efter klip med den voksne, poppede Clemens.
”Det, som mange ikke forstår, er, at der er tre ting, der er vigtige for mig: Først og fremmest det tekniske, hvor jeg kan bruge mit talent for battlerap til at fyre de mest spektakulære rim af. Det andet er historiefortælling. Herunder er også eksistentialistisme, altså det mere poetiske og politiske, hvor den rigtige Clemens kommer frem.”
”Det tredje er, at jeg altid har været glad for lidt gang i gaden. Jeg elsker at stå på scenen og have en fest. Det har helt fra starten affødt numre som ’Lad os feste’. Jeg har forsøgt at kombinere de tre ting, men jeg kan se, at mit fokus altid har været rettet mod én af de tre heste. De to lejre, jeg tilfredsstiller mindst, stiller selvfølgelig nogle spørgsmål om jeg ikke er blevet for poppet, eller omvendt at jeg ikke laver hits nok.”
Har dine gamle venner fra hiphop-miljøet ret i, at du har ændret stil?
”Dengang jeg var en del af det miljø, var vi 500 mennesker i miljøet, der udgav en plade hver, der så solgte 500 eksemplarer. Til gengæld var vi pisse stolte over ikke at have solgt ud. Det begreb er i øvrigt latterligt. Det er noget, der bliver brugt af folk, som ikke har nosserne til at gå hele vejen, til at holde andre nede. I digtermiljøer er det at få sin bog udgivet på Gyldendal og for punkere er det at skrive et fængende omkvæd. Som om det ødelægger noget.”
”Det gør bare, at dine digte eller din musik kommer ud til mange flere, og hvis ikke nogen havde ’solgt ud’ i hiphop-miljøet, var rap aldrig kommet til Sønderborg, hvor jeg opdagede den. Jeg har stået alene, når jeg har gået den vej, jeg har. Det synes jeg er sejere end bare at tage de sikre valg. Hvis et punkband står nede i Ungdomshuset og råber fuck i mikrofonen, bryder det ikke nogen grænser. Det er bare en gengivelse af noget, der er gjort 100 gange. Så er det da mere punk at spille Nik og Jay for dem!”
’Regnskabets time (runde 2)’ følges i starten af næste år op med en række koncerter i hele landet, hvor Clemens spiller samtlige numre på sit første album, i anledning af albummets 20-års jubilæum. Dog bliver titelnummeret ikke spillet på turneen, men derimod den nye opfølger.
”Jeg blev enig med mig selv om, at jeg ikke kunne spille nummeret ’Regnskabets time’. Der disser jeg nemlig nogle mennesker, der for 20 år siden var på toppen og have al mulighed for at trække på skuldrene eller slå igen. Desuden prædikede jeg kulturens dogmer på en måde, der ville ramme mig lige i nakken i dag. Derfor disser jeg mig selv for de ting, der bliver sagt om mig: At jeg har solgt ud og er en forræder. Og så giver jeg igen.”
Hvornår holdt du op med at tro på hiphoppens dogmer?
”Dem har jeg faktisk aldrig troet på, men jeg kunne bruge dem imod andre i mine battles. Jeg sagde jo mange ting, jeg ikke mente, men som lød fede. Jeg har for helvede et nummer, der hedder ’Psykopat på fri fod’, hvor jeg rapper om at dræbe Bubber.”
”Hvis jeg kunne bruge dogmatikkerne til at få en modstander ned med nakken, gjorde jeg det, men jeg troede ikke på dem selv. Den syttenårige Clemens stod ikke klar ude foran Netto med et baseballbat og slog folk i hovedet. Han var battlerapper og battlede for sportens skyld. Hvis han virkelig ville folk noget ondt, så havde han ikke bare skrevet et nummer om det.”
”Derfor er det også vigtigt at sige, at jeg ikke i mit nye nummer undskylder eller angrer noget. Det er en battlerap, og den unge mig siger de ting, han kan bruge mod den voksne og omvendt.”
Der ryger også nogle slag mod Per V og Suspekt. Hvorfor det?
”Det er ikke som sådan et diss, for hvis jeg ville disse dem ordentligt, havde de fået mere end en halv linje hver. Alligevel skulle de lige have et blink med på vejen. Per V anklager mig i interviews for at sælge ud og vende hiphop ryggen, samtidigt med at han render rundt og laver højskolerap for en masse pensionister der sidder i juryen for Dan Turèll-prisen. Så vinder han den og render rundt og bryster sig med at være den bedste. Det skal han ikke bryde sig om.”
”Jeg var den første til at putte Suspekt på plade, så jeg kan godt lide dem. Vi andre bliver skudt i skoene, at vi ikke er ligeså hardcore som Suspekt, så jeg siger bare, at jeg kender dem personlig, og ved, at jeg er mere det, de claimer at være, end de selv er. I hvert fald når de ikke er på scenen. Derfor kalder jeg dem for et konceptband.”
”Mit mål er ikke at være ’true’ til et eller andet ligegyldigt. Mit mål er at udfolde mit kreative talent til det yderste og samtidigt leve et godt liv. Og det gør jeg. Jeg har skrevet 20 teatermanuskripter og har 500 numre registreret hos KODA. Jeg har en million kroner på kontoen, en luksuslejlighed på Islands Brygge, en dejlig kæreste og en fantastisk dreng på to et halvt.”
”Ville jeg bytte det væk for til gengæld at tilfredsstille nogle nosseløse, misundelige puritanere? Det tror jeg sgu ikke.”
Her kan du se hans nye video til 'Regnskabets time runde 2':
