Hvorfor starter du pludselig en solokarriere?
”For et år siden anede jeg ikke, at jeg ville lave en soloplade. Det har aldrig været en del af min plan. Faktisk har jeg altid syntes, at det var småpatetisk, når forsangeren gik solo, når nu han allerede var forsanger.
Men det skyldes egentlig, at vi spillede koncerter med gamle plader en hel sommer. Vi spillede ’No Fuel Left for the Pilgrims’ den ene dag og ’Riskin’ It All’ den næste hele sommeren uden et eneste nyt nummer.
Det er altså henholdsvis 27 år og 29 år gamle numre. Det dør den indre kunstner af. Man kan ikke sige til sig selv, at man er en levende kunstner og så spille gammelt lort.
Så mandag, tirsdag, onsdag var jeg bare derhjemme på sofaen med guitaren for at gøre klar til, at vi skulle mødes efter turen og lave noget nyt. Jeg var helt vandkæmmet og klar til øveren i nystrøget skjorte.
De andre syntes også, at det var en hård omgang, men de havde brug for en pause. Så stod jeg der helt ’dressed up but nowhere to roame’. Jeg kom til at være lidt oppe i min egen røv, mens den pause blev længere og længere.
Så lavede jeg det dogme for mig selv, at hvis jeg kunne nå at lave en soloplade, inden vi gik i gang med et nyt D-A-D-album 1. oktober, så måtte jeg godt.”
Hvordan var det at gå selv?
”Det tog mig et par måneder at komme over den dårlige samvittighed over at være utro. Men der er en meget flad struktur hos os, og følelserne skifter lidt ligesom månen og vejret. Det er klart, at det sætter ting i gang, men det skulle jo også helst ende som en win-win for D-A-D.”
Hvad kendetegner det nye album?
”Der er ingen ironi på den her plade. Det jo noget, som har været kendetegnende for D-A-D. Jeg er refleksion og melodi, D-A-D er riffs og ironi. Når man sidder kollektivt og skriver musik, kan der godt gå skurvognsstemning i den.
Man holder en linje, og til sidst tilføjer man en tø-hø-linje. Sådan kan det være, når man laver musik i drengeklubber. På ’Dying Is Easy’ er der ikke kommet ironi ind.
Det er klassisk rock til mig og mine venner, som smager af 70’erne, min tur gennem punken og min tur gennem heavyrocken. Jeg har aldrig prøvet at stå helt alene med det, så jeg har prøvet at holde en stemning. Det vidste jeg ikke inden, men det er tydeligt at høre nu.”
Så det er ikke et D-A-D-album uden D-A-D?
”Det er det i og med, at jeg er forsanger. Der vil være genkendelige ting, det kan man ikke undgå. Det kommer jo fra den samme kilde. Men på den nye plade er masser af ting, som ikke er så typisk D-A-D. Alle numrene kommer fra den samme sofa og den samme billige akustiske guitar. Men der er en ret stærk rød tråd på ’Dying Is Easy’, fordi der ikke er nogen kompromisser. Det her kommer ét sted fra.”
Handler det nye album meget om dig selv?
”Ja, det indså jeg, da jeg skrev fjerde-singlen ’Rock on Rock on Rock’. Jeg tænkte, på de her mennesker, der aldrig melder sig på banen. De folk, der ikke tager ansvar og aldrig viser, hvem de er. Bagefter klager de så over at været blevet kørt over. Man skal jo selv melde sig på banen. Gå hjem og prøv at definér dig selv og kom igen i stedet for at gå sur rundt.”
Hvad med de andre numre?
”De er meget direkte fra hjertet. Både på ’Future is Now’ og ’Dying is Easy’ er det meget tydeligt at aflæse, at jeg er fuldstændig alpha-han med damp. Men så er der andre numre, der ikke er udkommet endnu, som er mere melankolske og indadvendte.
Jeg har jo været barnestjerne, siden jeg var 17 år, men det at befinde sig i rock’n’roll i så lang tid er svært. Det er irrationelle tekster om jalousi, indbildskhed og overdreven kærlighed.
Jeg har været 33 år i irrationalitetens tjeneste, så det kan være lidt svært at være et reelt og ordenligt menneske hele tiden. Man skal hives ned på jorden igen af andre mennesker.”
Du har kaldt dig selv en rock’n’roll-romantiker. Hvad mener du med det?
”Jeg ved, at jeg aldrig kommer til at være andet end Jesper fra D-A-D, men så tænker jeg også: ’Så tag dog det hele, inden jeg får stomipose og taber håret.’ Jeg kan ikke være kirurg, jeg kan ikke være ingeniør, jeg kan ikke gøre noget godt på andre måder end det her. Jeg er fuldstændig opslugt af rock-monsteret. Det har givet mig alt i livet, og jeg glæder mig efterhånden til at blive et ringvrag, hvis jeg ikke allerede er det.”
Hvad lavede du inden D-A-D?
”Jeg var pædagogmedhjælper i 18 måneder, og så har jeg gjort morgenrent på Peter Zobels kontor i fire dage. Så sagde jeg op. Mens jeg var pædagogmedhjælper, var D-A-D allerede en ting, og vi lavede ’Call of the Wild’ vores første LP. Så har jeg også været bud hos en boghandler. Det er det. Jeg har næsten aldrig haft et ’rigtigt’ arbejde. Der er ikke noget at gøre. Der står allerede ’I won’t cut my hair’ eller ’Sleeping my day away’ på min gravsten.”
’Dying Is Easy’ udkommer 3. november. Jesper Binzer optræder i Århus, Odense og København i slut-oktober og start-november.
LÆS OGSÅ: Kuglepenne, joints og bamser: Det boomer med gaver ved Dan Turells og Natasjas gravpladser
LÆS OGSÅ: De bedste bøger i 2017 - indtil nu
LÆS OGSÅ: Eminem sviner Trump
