Leder: "Kærlighed kommer i mange former. Grib ud efter den, når den viser sig. Og lad den forgå, hvis den visner"

Jeg har en alder, hvor jeg går til en del bryllupper i vennegruppen. Folk bliver gift, og alt er lykkeligt, jeg sagde tilmed selv ja til min udkårne sidste år. Man vil hinanden. Til bryllupsfesterne, der langsomt er ved at blive genoptaget efter en noget tørlagt corona-periode, er alt fryd og gammen. Musikken spiller, natten er ung, og pigen er smuk. Intet bør gå galt, men tallene taler deres eget tydelige sprog.

Kigger jeg rundt blandt mine venner og tæller ægteskaberne, vil godt halvdelen af os blive skilt. 48 procent af alle par, der i dagens Danmark får papir på hinanden, går senere i livet fra hinanden. Det, der engang var ’til døden os skiller’, må i dag omformuleres til noget i retning af ’til vores tid sammen rinder ud’.

Et blik på statistikkerne gør det indlysende at tænke, at vi alt for hurtigt og alt for bekvemt lader os skille. Bevæbnet med NemID kræver det ikke meget mere end et håndslag over en åben computer en aften, hvor begge parter bliver enige om at være uenige om fremtiden.

Hvorfor bliver vi skilt? Hvorfor ikke, bør man måske snarere spørge. Forleden mødte jeg en gammel bekendt, der netop er kommet retur til Danmark efter at have kickstartet en fornem, akademisk karriere i udlandet. Nu har han flyttet familien hjem, så børnene kan vokse op her. Med stor selvfølgelighed fortalte han, at han og konen var gået fra hinanden, selvom de både havde forsøgt at bo på landet og i byen, sammen og hver for sig.