Fodboldtrøje-trenden buldrer derud af. Nu hopper Andrea Pirlos søn med på bølgen

En lanceringskampagne med Andrea Pirlo fungerer bare.

Fodboldtrøje-trenden buldrer derud af. Nu hopper Andrea Pirlos søn med på bølgen
Offentliggjort

Il Maestro, Mozart, The Professor eller bare Andrea Pirlo. Den italienske elegantier, der stoppede sin fodboldkarriere for seks år siden, var gennem hele sin karriere en fuldfed æstetisk oplevelse at betragte.

Han besad den misundelsesværdige lethed, som gennem tiden har fået fans og seere til i ramme alvor at påstå, at det, han kan og kunne, kan de også – måske lige på nær sparketeknikken.

Det var den samme ubesværede tilgang, som Andrea Pirlo gebærdede sig med uden for banen (har nogle set bedre ud, mens de har drukket rosé på en strandseng?), og som var medvirkende til, at han var at regne for en af de bedst klædte fodboldspillere i sin tid.

Det er ikke, fordi Andrea Pirlo selv har vist stor interesse i at kombinere fodbold med mode, men derfor er det godt, at han har en søn, Nicoló, som har det på en lidt anden måde end sin far.