Den røde tråd i min påklædning er kvalitet. Selvfølgelig skal det også være pænt at se på, men det betyder utrolig meget for mig, at jeg kan gå i mit tøj i mange år og leve mit liv i det.
Jeg kan godt finde på at krydre min klassiske garderobe med mindre genstande og accessories, som jeg kan bruge en enkelt sommer, men mest af alt køber jeg noget, som jeg ved, jeg kommer til at bruge, og som kan holde til det.
I sidste ende betaler kvalitet sig meget ofte.
Annonse
Det er en af de allerførste striktrøjer, som Andersen-Andersen lavede, så den er snart 15 år gammel (Andersen-Andersen blev stiftet i 2009, red.), hvilket siger lidt om kvaliteten.
Jeg lavede nogle fotos for dem for seks år siden, hvor jeg havde den på. De blev ret overraskede over at se, at der stadig eksisterede en fra deres første år, så jeg måtte tage den af, så de kunne se nærmere på den.
Jeg har nok omkring 8-10 andre striktrøjer fra dem i dag, hvilket måske er frås, for man kan jo faktisk nøjes med én. Men det er bare næsten altid der, jeg går hen, når jeg skal have mig en ny striktrøje.
Bukserne er et par 501’ere fra Levi’s Vintage Clothing, som jeg købte i Goods, lige da butikken var flyttet fra Classensgade til Østerbrogade i starten af 2010’erne. Så de har nok omkring 10 år på bagen.
Selvom jeg mest går i denim fra japanske OrSlow nu, har det her par virkelig en speciel plads i min garderobe, hvilket man efterhånden også kan se på slitagen. Fx er højre lår så tyndslidt, at hullerne nok meget snart begynder at gøre sin entré.
Uret er et Panerai, som jeg købte, lige efter vi havde fået vores ældste søn, som i dag er 23 år. Jeg købte det fra hans årgang, 1999, fordi jeg tænkte, at jeg på et eller andet tidspunkt skulle give det videre til ham.
Annonse
Det må jeg så indrømme, at jeg får lidt svært ved, fordi jeg er så glad for det. Det er virkelig funktionelt, og jeg har det på hver dag, også på arbejde, som for mit vedkommende centrerer sig omkring mad.
Og det kan klare tæskene og fedtet – man kan godt se, at det er lavet til at holde i pressede situationer (Panerai var i mange år leverandør til den italienske flåde, red.). Remmen har jeg fået lavet i noget sadellæder hos Dahlman 1807.
Et par gamle støvler fra Diemme, som jeg også købte hos Kasper (Hostrup, red.) i Goods for mange år siden. Jeg bruger dem ofte, og de viser virkelig sit værd. Senest var jeg i Skotland med min familie, hvor de var det eneste fodtøj, jeg gik i.
De er varme, stadigvæk vandafvisende og virkelig gode at gå i. Man føler ikke, at man render rundt med en klods om benet, som man kan føle med andre støvler.
Det er også en af årsagerne til, at jeg også bruger dem til hverdag. Selvfølgelig kombineret med, at jeg personligt synes, at de er virkelig flotte, fordi de har fået en masse slid og nogle tæsk.
