Moderedaktøren anbefaler fem vinterjakker

Euromans moderedaktør, Kenneth Pihl Nissen, kommer her med nogle bud på godt outerwear til vintersæsonen.

Moderedaktøren anbefaler fem vinterjakker
Offentliggjort

“En personlig favorit er danske Mfpen, som laver klassisk herreekvipering med et twist. Denne jakke er en perfekt overgangsjakke, da dens afslappede fit har plads til en strik på de koldere dage.”

“Hvis du har brug for en stilet vinterjakke, der kan klare lidt højere minusgrader, så er denne vendbare sag fra japanske Sacai et godt bud. Flaskegrøn på den ene side og orange på den anden.”

“Et rigtigt solidt bud på en overgangsjakke, fra Junya Watanabe og Carhartt, i en blanding af tweed, canvas og quiltet nylon. Formel nok til kontorbrug i de mere kreative miljøer og samtidigt perfekt off-duty-jakke til en Dickies/Converse-combo.”

“Peacoaten er en klassiker, som aldrig er uaktuel. Mackintosh er én af dem, der gør det bedst på den front.”