Årets mål i Premier League er scoret: Så du det?

Så godt, at dommeren lod målscoreren stå offside.

henrikh mhkitaryan
Offentliggjort

Normalt er det Zlatan Ibrahimovic, der laver de akrobatiske hælspark.

Men i går var han kun i oplæggerens mere ydmyge rolle, mens Henrikh Mkhitaryan satte sidste hæl på et United-angreb.

Nå ja, Zlatan havde allerede scoret, og han havde også lagt op til Uniteds første mål, da han lavede den målgivende aflevering til Mkitharyan, så han har ikke noget at ærgre sig over. Men det er nu armenerens aktion, der vil blive stående fra kampen mod Sunderland, som United vandt 3-1.

Henrikh Mkhitaryan har ellers ikke haft nogen flyvende første del af sæsonen, og hans træner, José Mourinho har måske heller ikke givet ham nok tiltro. Men i 86. minut af gårsdagens 18. spillerunde beviste han med et velplaceret skorpionspark, der kom fuldstændig bag på Sunderlands målmand, Jordan Pickford, at han er en ganske særlig spiller.

Sandsynligvis bliver målet ikke overgået i denne sæson. Og så kan vi godt bære over med, at der teknisk set var offside, da Ibrahimovic lagde den ind over til sin offensive kollega.

Se målet her, eller gense det, hvis du allerede beundrede det i går: