SKAM. Du ser det lille ord skrevet med blogbogstaver overalt, og enten er du allerede blevet inkarneret fan af den norske ungdomsserie, eller også står du måske på den anden side og undrer dig over, hvad der sker for den altoverskyggende omtale.
For en serie om norske teenagere lyder måske ikke så tillokkende på papiret, men ikke desto mindre har flere end 70.000 danskere fulgt med i de to første sæsoner. Så hvorfor er det egentlig lige, at vi skal give os i kast med serien, som alle taler om?
Euroman har talt med Frederik Dirks Gottlieb, radiovært og tilrettelægger på Stream Team på Radio24syv og Serieland på TV 2, der giver et kvalificeret bud på, hvorfor serien har fået så mange ind på NRK’s hjemmeside.
Annonse
”De har bare lavet et virkelig godt produkt. Skrivearbejdet, instruktionen og den omfattende castingproces, de må have været igennem for at finde de her fuldstændigt unikke skuespillere. De har virkelig fundet guld. Skuespillerne er så stærke, at de kan bære sæsoner på skift uden, at man bliver skuffet over, at der er en anden, der tager over. Håndværket er bare så meget i orden, som man nærmest kun ser det i top notch amerikanske serier,” siger Frederik Dirks Gottlieb og fortsætter:
”Alle sætter pris på en god og troværdig historie. Og når det så bliver kombineret med en autentisk feminin verden, så tror jeg, der opstår en vis snagetrang. Hvert fald for mit eget vedkommende. Det føles meget autentisk, og man får en fornemmelse af at være med på pigeværelset. Som mand har man måske altid undret sig over, hvad det egentlig er, der bliver talt om, når vi ikke er der,” siger Frederik Dirks Gottlieb.
Noora, der er hovedperson i 2. sæson.
Den ekstremt hypede norske ungdomsserie handler for de uindviede om en 1.G-klasse på Hartvig Nissen Videregående skole i Oslo. I første sæson fulgte vi den forsigtige Eva, mens anden sæsons omdrejningspunkt var smukke Noora.
I sæson tre, der går i luften i morgen, er det Isak, der har hovedrollen. Det er altså første gang, at serien bliver set gennem en ung fyrs øjne. Og det er endnu et element, der adskiller serien fra det ungdoms-tv, vi kender.
”Der hersker en stereotyp i samfundet om, at pigerne har det hårdere i gymnasiet end drengene. De er mere tænksomme og følelsesmæssigt plagede i deres teenageår. Men det er et konstrueret billede, at drenge skal bare være glade og spille fodbold. Det billede kan også godt være en byrde at bære rundt på. Det er det også for Isak i serien. I populærkulturen findes der generelt ikke nuancerede fortællinger om det at være en ung dreng.”
Annonse
Isak i drengenes omklædningsrum. Han er hovedpersonen i tredje sæson, der går i luften i morgen aften.
I traileren til den tredje sæson er vi med inde i drengenes omklædningsrum efter en idrætstime. Det dugger, og håndklædespank bliver til vandkamp med vandflasker. Den eneste, der ikke er med, er Isak. Hovedpersonen. Allerede i anden sæson begyndte konspirationerne om, hvorvidt han var homoseksuel eller ej. Ved han overhovedet selv endnu, om han er det? Vil han anerkende det eller ej?
De indre konflikter er noget af det, der holder os til skærmen ifølge Frederik Dirks Gottlieb. Vi kan alle sammen relatere til at have følelser, der stikker i forskellige retninger. Og at have følelser og impulser, som vi måske ikke har lyst til at stå ved.
”Serien handler i bund og grund om unge menneskers indre konflikt. Den er meget udtalt i teenageårene, men vi har den alle. I SKAM bliver den indre konflikt eksempelvis skildret gennem Isaks forvirring og søgen efter sin seksuelle orientering. Eller Nooras stræben efter at være et bedre menneske, end hun måske egentlig er. Det, tror jeg, er en følelse, vi alle kender. Måden at fremstille personerne på er ny og frisk. Og så er den langt mere autentisk.”
Ifølge Frederik Dirks Gottlieb er det, der gør SKAM til noget helt særligt, det stærke identifikationselement, der ligger i fortællingen og skuespillernes formidling af den. Vi tror på dem, og vi føler med dem. Blackouts på grund af afsindige drukture, voldtægtstvivl og venner der stikker hinanden i ryggen. Episoder, der alle fremkalder kvalme og ondt i maven. Man kan måske – med skam – huske tilbage på lignende episoder fra ens egen gymnasietid.
En video slået op af Skam Edits (@skam.editss) den
”Det nyskabende er i høj grad, at man tør dvæle ved, at det ikke er todimensionalt og overfladisk. Man går spadestikket dybere med de nuancerede karakterer. De forskellige storylines i fortællingerne bliver ikke overmoraliserende, og man lader karaktererne handle på en troværdig måde. Via de her interaktionerne er vi med i langt højere grad. Vi får lov til at være sammen med karaktererne: se dem tale med hinanden, se dem blive kærester og blive uvenner. Det er et klassisk ’show it don’t tell it’-greb, de bruger. Det er sjældent, man ser det i ungdoms-tv, og at der er en tro på, at de unge kan forstå budskaberne, uden de skal overforklares,” siger Frederik Dirks Gottlieb og fortsætter:
”Vi har ikke set noget lignende i Skandinavien før. Det er en ungdomsserie på skandinaviske præmisser og med en skandinavisk dna. Vi er jo vokset op med Beverly Hills og Melrose Place, men de er så amerikanske i deres udtryk, at de bliver forbundet med en vis grad af ironi. Jeg har altid set det med en vis ironisk distance med alt det her ”Donna Martin graduate”, David der er på stoffer, og Dylan der har det herre hårdt. Det har været lidt svært at købe. Man har grinet lidt af det, samtidig med man har holdt rigtig meget af det. SKAM rammer på et sted, hvor man virkelig kan mærke det. Den skaber identifikation på et ekstremt højt plan.”
Annonse
William og Noora i anden sæson.
Og det er ikke kun gymnasieelever, der kan identificere sig med de norske 1.G-elever.
”Målgruppen er alle, der kan huske, hvordan det er at være teenager. Dem, der kan huske deres første kærlighed, deres første knald, første gang de var på stoffer eller hvad det nu måtte være. Følelser er noget man husker allerkraftigst fra de år,” siger Frederik Dirks Gottlieb, der sikker på, at det ikke er et lykketræf, at serien har ramt bredere, end man måske kunne forvente på overfladen. Den afslører blandt andet sig selv i brugen af 90’er musik.
”Hvis du skulle lave en serie udelukkende til teenagere, hvorfor ville du så bruge mere end tyve år gammel musik? Den ved godt, at den kan appellere bredere. Og det er snedigt tænkt, for hvis du skal lave godt ungdoms-tv, så skal du altid skyde over målet. Du bliver altid nødt til at lave det interessant nok. Teenagere har en tendens til at synes, at det, der appellerer til ældre målgrupper, er mere interessant end det, der taler direkte til dem eller måske endda taler ned til dem.”
SKAM er desuden blevet lanceret på en noget utraditionel måde. Der var ikke nogen særlig omtale af serien, inden den gik i luften, og egentlig er den gået fuldstændig uden om traditionel markedsføring. De norske teenagere skulle selv have lov til at opdage den, har seriens skaber Julie Andem forklaret. Serien er heller ikke blevet vist i fjernsynet på NRK, men har kun været tilgængelig på deres hjemmeside. Drypvist har holdet bag serien kommet med små teasers og brudstykker fra den nye sæson på både Instagram og NRK’s hjemmeside. Seriens fiktive karakterer har også deres egne Instagram-profiler, hvor de deler billeder og videoer fra. På Isaks profil løfter han eksempelvis sløret for en politiflugt i tredje sæson.
Ikke engang seriens skuespillere har vidst, hvornår tredje sæson ville ramme offentligheden.
”De har været snedige at bryde serien op i små bidder. Ud fra meget små bidder kan man vurdere, om man synes, at det er et spændende univers eller ej. Det er hele deres lanceringsstrategi. Det er let og uforpligtende at kaste sig ud i. Identifikationen er seriens største succes. Og den opstår, uanset om man er mand eller kvinde, ung eller gammel,” siger Frederik Dirks Gottlieb.
De første afsnit i serien varer ikke meget mere end 20 minutter, så det er utroligt let lige at se et til afsnit – og så et til. Og lige pludselig har man set en hel sæson.
Første sæson blev vist i begyndelsen, men skuespillerne fra SKAM har allerede følgere på Instagram i hundredetusindevis og er blevet store navne i Norge henover sommeren. Særlig Josefine Pettersen (Noora i serien) har alles beundrende øjne på sig i øjeblikket. Pigerne vil være hende, og drengene vil have hende.
”Sådan en karakter som Noora har jo blikfang. Hun er ikke nødvendigvis traditionel Hollywood-lækker, men hun er jo helt vildt enigmatisk og har en vild udstråling. Og hele tiden leverer hun en underspillet humor, som hun mestrer. Der er en kæmpe stjerne i den her unge skuespillerinde, som jeg tror, vi kommer til at se meget mere til. Jeg spår hende en meget lys fremtid.”
Er anmeldere landet over ikke bare blevet fuldstændigt forblændede af SKAM, eller hvad foregår der?
”I vores land er der ikke nogen, der ville holde sig tilbage med at springe på hate-vognen, hvis der var grund til det. Der er skrevet mere om SKAM som fænomen, end der er skrevet regulære anmeldelser. Tv-anmeldere kan lidt vælge og vrage, hvad de vil skrive om, og derfor skriver de som oftest om noget, de synes, er spændende, og som de har noget positivt at sige om. Der var heller ingen, der gav Breaking Bad og Mad Men dårlige anmeldelser.”
