Derfor bliver Oasis aldrig gendannet
Musikanmelder og forfatter til bogen ’Slået omkuld af Oasis’ Esben Suurballe Christensen ruller historien om Noel og Liam Gallagher ud – og forsøger at nærme sig en forklaring på, hvorfor de to brødre den dag i dag stadig ligger i indbyrdes fejde. Og aldrig bliver til Oasis igen.
HVORFOR SKAL DE TUSINDVIS af mennesker, der en tirsdag aften i februar stod i Forum i København og sang deres hjerter ud, højt og stolt, hver eneste gang Liam Gallagher spillede en Oasis-sang, aldrig få lov at opleve disse med storebroren og sangskriveren Noel ved siden af? Skal vi være oprigtige, kan den ustoppelige konflikt, der nu kører på 11. år, mellem de to brødre, der udgjorde midteraksen af Oasis, udad virke som blot et kynisk marketingstrick for at opretholde salg og interesse. Men der ligger noget langt mere personligt forankret, kompliceret og uløseligt bag.
Har man set det interview, Noel Gallagher for en måneds tid siden gav til Beats-værten Zane Lowe (tidligere BBC Radio 1), vil man have bemærket, at så snart talen faldt på lillebroren, som Lowe havde haft i studiet få uger forinden, ændrede Noels ansigt karakter.
Glimtet i øjet forsvandt som dug for solen. Tænderne blev bidt sammen, og den antydning af et smil, der hidtil havde været, forstenede. Noel sluttede seancen af ved endnu en gang at pille brorens personlighed fra hinanden og isnende koldt afsige et løfte om, at næste gang de to mødes in persona, så bliver der problemer. Alvorlige problemer. I det øjeblik har Noel Gallagher aldrig lydt eller set mere troværdig ud. En dyd han ellers aldrig har forsøgt at mestre.
Denne artikel vil forsøge at kortlægge, hvorfor det forholder sig således. Skitsere deres reaktionsmønstre og deres handlinger. Det hele er baseret på den enorme mængde af interviews, de begge har givet – og giver – nærmest ugentligt gennem de sidste 25 år. Kildematerialet synes utømmeligt.
