Nyt ’Watch Me’-format: Brian Lykke fortæller den bittersøde historie om et af sine yndlingsure

Nu udkommer Euromans ur-podcast ’Watch Me’ også i en mere mundret anretning.

Offentliggjort

Som noget helt nyt introducerer Euromans ur-redaktør Brian Lykke nu podcast- og videoformatet ’Watch Me Short’ – som en del af Euromans faste ur-podcast ’Watch Me’, der, helt som navnet antyder, ankommer i en mere mundret bid.

Her vil Brian Lykke tage et enkelt ur under kærlig særbehandling og forklare historien og mekanikken bag. Det kan både være ure fra ur-redaktørens egen bankboks, men senere vil han også give dig som lytter mulighed for at udlåne dit eget ur til venlig besigtigelse.

I det første afsnit af ’Watch Me Short’ er det et af Lykkes egne yndlingsure, der bliver kigget nærmere på: Glashütte Original SeaQ 1969.

”Jeg købte mit for fem år siden for omkring 65.000. Og jeg synes virkelig, det udmærker sig ved dets finish og det elegante touch, der efter min mening er noget højere end hos fx Rolex,” siger Brian Lykke, der også kommer ind på sin egen bittersøde historie med Glashütte-uret.

’Watch Me Short’ kan både høres som podcast og ses på YouTube: