Jeg var på en mission til Bogforum for at se, om bogen er i live
Det var duften af kendisser. Af tryksværte. Af våde fleecetrøjer. Af termokaffe. Svends og Jussis groupier og disciple af begge kø. Christian Mohr Boisen tog til weekendens store bogmesse i Bella Centeret.
Rygterne om Bogens død havde svirret som fluer om en… nå, lige meget … i årevis. Måske skjulte forlagene sandheden. Dækkede over noget. Som DDR-styret i sine sidste dødskramper. Den grimme sandhed. Fredag morgen hørte jeg et rygte på et morgenværtshus om, at Bogen var set i live, men slog det hen, måske havde jeg hørt forkert, måske havde manden ved siden af mig i baren sagt: ”Jeg skal sgu ha’ én til drink, mand”, og ikke (som jeg hørte det):
”Jeg skal sgu ha’ én til Brinkmann”.
Jeg slog det hen, indtil jeg fik et skjult tip, da jeg trådte ud i morgenblæsten og blev ramt af et eksemplar af dagens Politiken ’Bøger om Bøger’ midt i ansigtet. Der stod, at Bogen var set et sted ude på Amager med en pose over hovedet fredag morgen.
Det krævede en nærmede undersøgelse. Bogen og jeg havde engang haft en affære, en af de romantiske. Det var mange år siden, og selv om jeg var rusten som skulpturerne på et provinsgymnasium fra 70’erne, glemmer kroppen ikke.
