Det hører Matti Breschel nu: "Hvis jeg havde en stemme som ham, havde jeg aldrig valgt at blive cykelrytter"
Vi har fået den tidligere professionelle cykelrytter Matti Breschel til at udvælge tre plader, som han er særligt glad for.
Foto: PR
The Beatles ’Please Please Me’ (1963)
”Jeg har altid, så længe jeg kan huske, været fascineret af USA og den amerikanske drøm. Film, biler, bøger og ikke mindst musikalsk har USA betydet meget for mig. Chuck Berry, Elvis og James Brown skal nævnes. Jeg har ædt, læst og hørt det hele råt og uden tvivl været vanvittigt inspireret af det store land. Men af forskellige årsager er jeg begyndt at stå helt af på ’The United Bluff’. Inspirationen er væk, og nye musikalske hjørner måtte udforskes.
Aficionados bliver nok sure, når jeg siger, at jeg først har opdaget The Beatles nu. ’Please Please Me’, deres debutalbum, er fuldstændig genialt. Jeg elsker deres simplicitet og McCartneys psycho-bas og generelt det univers, de bevæger sig i. Jeg har det med at dyrke et album, jeg kan lide, og måske er det bare en tidlig 40-års-krise, men jeg er gået all in på skræddersyede jakkesæt og klippet pandehår. Jeg har sågar meldt mig ind i en klub for Vespa-ejere. Forleden dansede jeg i stuen iført Chelsea boots med høj hæl til nummeret ’Twist & Shout’, og det fejlede ikke en skid.”
Al Green ’Let’s Stay Together’ (1972)
