Ugens kulturanbefaling: Vegetarmad, fransk techno og en længe ventet film, der endelig får premiere

Det kan være uoverskueligt at navigere i alle de kulturtilbud, der findes, hvad enten det er udstillinger, restauranter eller tv-serier. Derfor vil en fra Euroman-redaktionen hver mandag give dig anbefalinger til, hvad du kan se, læse, lytte, opleve og spise i løbet af den kommende uge. Her er det journalist Magnus Fuglsang Søgaard, der skal bruge ugen på at komme i sit frankofile hjørne og se storfilmen ’Dune’.

Ugens kulturanbefaling: Vegetarmad, fransk techno og en længe ventet film, der endelig får premiere
Offentliggjort

Se

Denne uge rejser jeg til Paris med to venner. Jeg skulle oprindeligt have være afsted i marts sidste år, men du kender historien. Derfor har det været en længe ventet tur, som har opbygget en vis form for rejsefeber omkring sig.

For mig begynder rejsen ikke kun, når jeg sætter fødderne i en fremmed lufthavn. Der ligger nemlig noget værdifuldt i forberedelsen til selve turen. En stemning skal bygges op, der skal researches, men uden at ødelægge oplevelsen for mig selv, for der skal være plads til spontanitet, når jeg endelig er fremme.

Jeg har tidligere plapret højt om det her afsnit af Munchies videoføljteton ’Chef’s Night Out’ til vores podcast ’Sidelæns’, men den tåler også en anbefaling på skrift.