Garderobesnak med Martin Bigum: "Jeg elsker al udansk påklædning"
Den 55-årige billedkunstner, forfatter og tv-vært har altid sin specialsyede malerkittel på, når han er i sit atelier, og selvom man ikke kan se tøjet indenunder, er det nøje udvalgt.
"Når jeg står alene i mit atelier dag ud og dag ind, vil jeg godt gøre noget ud af det. Jeg finder det meget naturligt at klæde mig på en måde, som jeg synes er stimulerende og dejlig, og som løfter dagen for mig. I atelieret tager jeg altid min malerkittel på, som min kone har fået syet til mig, over J.F. Willumsens gamle malerkittel. Selvom min malerkittel er heldækkende og dobbeltradet, er det tøj, som jeg har på indenunder, nøje udvalgt. Jeg elsker al udansk påklædning."
Bukser
"De to innovative designere, der stod bag ’Rugby’-linjen, Lee Norwood og John Fiske, fik senere lov til at fyre den af og lave catchy ting i Polo Ralph Lauren. Bukserne her er et godt eksempel på det. De er dekoreret med alle mulige citater og tegninger. Det er en fejring af at have vundet en rugby-turnering. ’I lost count’, står der fx et sted. Noget er trykt på, men det vilde er, at der også er broderet ting på. Den gestus og det overskud kan jeg enormt godt lide. Jeg laver samme gestus i mine malerier. Måske fanger du den, måske gør du ikke. Men hvis du fanger den, så vender du tilbage til det univers, man har at byde på."
Sko