Urdesign for dummies: ”Det kan tage lige så lang tid at designe et nyt ur, som det tager at tegne og bygge et nyt hus”
Man skulle tro, det var enkelt at designe et ur. Det er trods alt bare en genstand, der viser, hvad klokken er. Det må være urværket, der er det svære? Ikke helt. Der bruges ofte lige så mange kræfter på urets ydre, som der går til at udvikle en ny bil. Christian Martinez har talt med to urmærker kendt for deres designs – Nomos og Oris – om kunsten at lave wrist candy.
DET ER IKKE hver dag, at en af urbranchens mest anerkendte personligheder ryger ud på røv og albuer fra en urmesse. Men det var, hvad der skete, da Gérald Genta i november 1984 ragede uklar med arrangørerne af Montres et Bijoux og deres efterårsudstilling i New York. Genta, der i 1980’erne havde rockstjernestatus i branchen som designer af verdensberømte ure som Nautilus for Patek Philippe og Royal Oak for Audemars Piguet, havde gjort regning uden vært, da han præsenterede sin nye og legesyge urkollektion med motiver af Den Lyserøde Panter, Skipper Skræk og Mickey Mouse på urskiverne. Kollektionen landede som en maveplasker. Andy Warhol havde muligvis gjort PopArt cool andre steder i byen, men ikke hos arrangørerne af messen på The Metropolitan Club på Manhattans Upper East Side. Her bad man den 53-årige Genta om at pakke sit luksus-kitsch sammen eller forsvinde, hvilket fik den temperamentsfulde schweizer til at smække døren efter sig.
”Der er ikke længere plads til kunstnere med noget på hjerte på Montres et Bijoux,” udtalte han efterfølgende bittert til ur-magasinet Europa Star og forlod New York i utide.
Gérald Genta, der døde i 2011, havde en pointe. Der var ikke plads til kunstnere på Montres et Bijoux, men i dag kunne man uden at fornærme nogen sige det samme om hele urbranchen. Her er man mere end godt tilfreds med at spille de sikre kort: Det kan godt være, at urproducenter som Rolex, Omega og Cartier jævnligt introducerer opdateringer af hæderkronede modeller som Rolex Daytona, Omega Speedmaster og Cartier Tank, men urene er – ret beset – uændrede i formsproget. Gérald Genta var den sidste mohikaner i en industri, der sidenhen kun har fået endnu større kommercielle hensyn at tage, og man har derfor ikke brug for også at skulle trækkes med lunefulde originaler.
”Jeg tror ikke længere, at der er plads til ’auteurs’ som Gérald Genta i urbranchen. Brandsene er blevet vigtigere end designeren, og ure er blevet for komplicerede til, at én person kan lave det hele. I dag arbejder vi sammen i teams,” siger Lukas Bühlmann.
