1. etape
Firenze → Rimini
29. juni
Grand Départ er altid sjovt. Selv dengang med de halvkedelige enkeltstarter i Utrecht og Düsseldorf. Men i de seneste år er vi virkelig blevet forkælet fra allerførste etape af Tour de France-arrangørerne. Sidste sommer fik vi en forrygende start i Baskerlandet, hvor Yates-brødrene endte med at skulle køre om sejren, mens Tadej Pogačar allerede her forsøgte at tage tid på Jonas Vingegaard.
I år ligner om muligt en endnu større gave til tilhængere af offensivt cykelløb. Vi begynder i Toscana, hvor det i slutningen af juni kan blive ekstremt varmt, og det går op og ned hele dagen. Hvis en rytter har dårlige ben, kan han potentielt smide hele sit løb allerede på første etape.
Med næsten 4.000 højdemeter i vente spår vi, at det bliver de mest holdbare puncheurs og de bedste bjergryttere i feltet, der skal køre om årets første gule førertrøje. Vinderen er højst sandsynligt nødt til også at have en god spurt i en mindre gruppe. Rimer det på én, du kender?
Euromans vinderbud: Tadej Pogačar
4. etape
Pinerolo → Valloire
2. juli
Usædvanligt tidligt i løbet venter den første rigtige bjergetape. Rytterne skal over berygtede Col du Galibier, som topper i over 2.600(!) meters højde. Stærke sager. Faktisk er det netop på grund af det, at vi har udset os denne etape. For stigningerne er ikke voldsomt stejle. Men det er en etape, der kommer til at gøre rigtig ondt på mange ryttere, fordi vi hvert år ser mange lide i den tynde luft.
Under normale omstændigheder er det sådan en dag, Jonas Vingegaard har sat et stort kryds i kalenderen ud for. For det er på disse lange stigninger i højderne, at han historisk har haft krammet på Tadej Pogačar.
Det er med en lidt større tøven, at vi tror på dansk sejr i år. For ikke nok med, at der er en vis tvivl om Vingegaards forfatning efter det uhyggelige styrt i Baskerlandt Rundt, så falder etapen også så tidligt i løbet, at han ikke har fået fordel af sin fabelagtige restitution endnu.
Euromans vinderbud: Jonas Vingegaard
9. etape
Troyes → Troyes
7. juli
I nyere tid – senest i 2022 – har ruteplanlæggerne fra ASO været mere end almindeligt glade for brostensetaper. For os seere er det en gave. Rytterne er mindre begejstrede, for de risikerer at tabe vigtige minutter på en uheldig punktering eller hele deres Tour på et styrt.
I år har man styret uden om brostenene, men i stedet indlagt en etape med 14 passager på grus. I nogles øjne minder etapen om den italienske forårsklassiker Strade Bianche, men højdemeterne her er væsentligt færre, så i virkeligheden kan etapen bedre sammenlignes med det traditionsrige Paris-Tours.
Uanset hvad bliver alt omkring etapen her spektakulært – og nervøst. Feltets klassikerspecialister skal i angreb, mens klassementsfavoritterne skal forsøge at kæmpe sig igennem med skindet på næsen. Udover Tadej Pogačar selvfølgelig. Det er overvejende sandsynligt, at han ser denne etape som en mulighed for at tage tid på Jonas Vingegaard, ligesom han gjorde på brostenene i 2022.
Euromans vinderbud: Jasper Philipsen
11. etape
Evaux-les-Bains → Le Lioran
10. juli
Denne etape er på papiret ikke den mest spegede sag af de 21. Der er kun tre kategoriserede stigninger, og de er ikke voldsomt lange, men de kommer tæt på mål, så det kan ikke udelukkes, at klassementsrytterne rører på sig. Hvilket i så fald formentlig vil blive bag et stort udbrud.
Ruten går markant op og ned, selvom der ikke er nogle kategoriserede stigninger før finalen. Og her kan det måske lyde, som om vi taler etapen ned, men denne slags cykelløb er faktisk tæt på vores foretrukne.
Vi får et større udbrud afsted med masser af stærke ryttere, som der ikke bliver talt om hver dag, fordi de ikke er danskere eller kører med om den samlede sejr. Men de ryttere findes, og de kører fedt cykelløb.
Euromans vinderbud: Santiago Buitrago
15. etape
Loudenvielle → Plateau de Beille
14. juli
Blandt de sidste otte etaper i årets Tour er der fem, der kan blive afgørende for, hvem der ender øverst på podiet i Nice. Og man kunne egentlig have valgt dem alle lige fra 14. etape, hvor rytterne skal over Col du Tourmalet, til den kuperede enkeltstart i Nice på 21. etape.
Men vi har altså valgt denne. Mestendels fordi det er Bastilledag, Frankrigs nationaldag, og dels fordi det er dagen før sidste hviledag. At det er Bastilledag plejer at betyde, at vi ser ekstremt mange tilskuere langs vejene og et hav af franske ryttere, der vil forsøge at gå efter sejren.
Og så er det sidste bjerg, Plateau de Beille, ikke at kimse ad efter en lang etape med samlet 5.000 højdemeter. Hvis han ikke allerede kører i den, er Bastilledagen et oplagt tidspunkt for Jonas Vingegaard at række ud efter den gule trøje og angribe Tadej Pogačar på den sidste stigning efter en opslidende dag i Pyrenæerne.
Euromans vinderbud: Jonas Vingegaard
20. etape
Nice → Col de la Couillole
20. juli
Sidste chance for at gøre en forskel før enkeltstarten i Nice. Med den måde de største stjerner kører cykelløb på i dag, har etapen potentiale til at blive ekstremt seværdig fra kilometer nul til målet på toppen af Col de la Couillole.
Kender man Remco Evenepoel, Primož Roglič og Tadej Pogačar – som vi forventer ligger bag Jonas Vingegaard inden etapen – ret, kommer de til at forsøge at fravriste førertrøjen fra danskeren, hvis der er den mindste chance for det.
På blot 133 kilometer skal rytterne over fire lange stigninger, og til sidst i en Grand Tour kan en dårlig dag ramme som lyn fra en klar himmel. Men vores ydmyge gæt er alligevel, at Jonas Vingegaard både starter og slutter denne etape i den gule førertrøje.
Euromans vinderbud: Tadej Pogačar
