På papiret er den store Tour de France-duel mellem Jonas Vingegaard og Tadej Pogačar næsten mere, end man kan bede om.
Verdens bedste Grand Tour-rytter mod verdens mest komplette cykelrytter, begge mandsopdækket af modbydeligt gode mandskaber.
Men realiteterne de seneste to udgaver af Tour de France har talt deres eget tydelige sprog: selvom Tadej Pogačar er et festfyrværkeri og en publikum-pleaser på en cykel, er Jonas Vingegaard bare den stærkeste i de højeste bjerge, når etapeløbet går ind i sin sidste og afgørende fase.
Mod Vingegaards absurde watt-tal og evne til både at restituere kroppen og kontrollere løbet må selv Pogačar strække våben, når nordjyden lader benene tale.
Ligesom mange andre havde jeg på forhånd også tilskrevet dette års Tour de France Vingegaard og hans stærke Visma-mandskab. Men nu står vi med en helt ny situation, hvor der er så mange ubekendte, at alt er åbent.
Baggrunden er det modbydelige styrt, Jonas Vingegaard havde i Baskerlandet Rundt i starten af april, hvor han brækkede kraveben og ribben og punkterede sin ene lunge. Det tog et hospitalsophold på hele 12 dage, før han blev udskrevet.
I mange uger var der stille om den gæve cykelrytter fra Glyngøre. Ingen kommunikation fra holdet, der ellers er kendt for et gennemprofessionaliseret bagland, og meget få statusopdateringer om helbredet. Ikke umiddelbart et godt tegn. Eller var det mon et skjult forsøg på strategisk spil?
Vingegaard er igen på cyklen, han træner, og han er ved godt mod. Det store spørgsmål op til starten på Tour de France vil så være, om Vingegaard når at blive klar til – og vil være i tilstrækkelig god form til – at vinde for tredje gang i træk.
Svaret får vi nu. Og pludselig er løbet mere åbent, end det var før. For en svækket Vingegaard er måske det bedste, vi som publikum kan ønske os, hvis vi for en stund glemmer klaphatten og i stedet vil have underholdende cykelløb.
Baggrunden er brutal, men sådan er cykling. Styrt, hospitalsindlæggelse og ingen kære svigermor – her er det op på (jern)hesten og gøre det, du er bedst til og bliver betalt for.
Det gør, at sandsynligheden for, at dette års Tour de France igen bliver en højspændt affære, er øget markant.
Styrkeforholdet mellem Pogačar og Vingegaard, og ikke mindst deres hold, der begge er kendt for at ville dominere, er igen blevet meget interessant at følge.
Når først kortene bliver spillet, bliver det spændende at se, hvem der skal forsvare, og hvem der skal angribe, for det er to helt forskellige måder at gribe cykelløb an på – og magtforholdet kan meget vel skifte undervejs.
