Bjørn Harvig tog på cykeltur i Libanon: "Hvem skyder efter nogle mænd på cykler?"

Nordic Adventure Film Festival hædrer hvert år de største eventyr og de vildeste vovestykker. Årets hovedfilm, ’På afveje i Libanon’, handler om tre venner på cykeltur i et fremmed land, hvor eneste mål er livet på den støvede landevej og de oplevelser, der følger med. Vi har snakket med eventyreren Bjørn Harvig om cykelturen i Libanon, og hvorfor man skal rejse med et åbent sind.

Bjørn Harvig tog på cykeltur i Libanon: 'Hvem skyder efter nogle mænd på cykler?’'
Offentliggjort

Fodboldstøvler bliver skiftet ud med vandrestøvler, badmintonketsjeren med isøksen og all-inclusive-billetten til Alanyas liggestole med cykelture til Fjernøstens uendelige vidder. Folk vender mere og mere boldbanernes offside-regler ryggen til fordel for naturens uforudsigelighed. Eventyr og udeliv er blevet det nye sort.

Nordic Adventure Film Festival (N.A.F.F.) hylder netop den udvikling. Siden 1996 har festivalen indtaget biograflærreder rundt om i Norden med storslåede film om endnu mere storslåede eventyr. Fra 24. til 29. november slår N.A.F.F. atter dørene op i Cinemateket i København til tre dage med film om alt fra store sportsbedrifter til vilde ekspeditioner på kanten af verden.

Øverst på plakaten står 40-årige Bjørn Harvig med filmen ’På afveje i Libanon’. Harvig var i 10 år det yngste medlem af Eventyrernes Klub, som han tilmed har været formand for i en årrække. Filmen er en fortælling om tre kammerater på cykeltur gennem et land, der ikke ligefrem lægger op til en hyggelig tur på to hjul. Harvig, eventyreren Tore Grønne og kameramanden Rasmus Falck Larsen tog sidste år to uger ud af kalenderen, lejede tre cykler i Beirut og kørte afsted for at opdage, hvad Libanon havde at tilbyde tre venner, der ikke forlangte andet end nogle nye horisonter og nogle kilometer i benene.

Bjørn Harvig sidder et par tusinde kilometer fra mig i den anden ende af en tvivlsom Skype-forbindelse. Med familien på bagsædet af en gammel Volkswagen California har Harvig taget et år fri for endnu en gang at lade eventyret tage over. Tre måneder inde i odysséen befinder han sig på en nordmakedonsk café med en journalist i telefonen, der godt kunne tænke sig at vide, hvad der er med alt det her eventyr, og hvorfor han og to kammesjukker har lavet en film om at tage på cykeltur i et ’banditland’, som Harvig selv kalder det.