Først gymnasieelev med fritidsjob på Restaurant Elbjørn. Siden deltager i ’Masterchef’ på TV3 og stifter af cateringfirmaet Cortsen Dining.
Min første bil var en halvrusten Peugeot 206 med en masse højttalere og bas i bagsmækken. En rigtig nordjysk HTX-slæde og nok nærmere helrusten, men en god bil faktisk. Den kunne tage nogle klø, og var der noget, der skulle fikses, så var det til at klare. Den kørte jeg i pendulfart mellem Store Brøndum og Aalborg.
Annonse
Jeg gik i gymnasiet, og samtidig arbejdede jeg som det, man kalder møgpony på Restaurant Elbjørn. Det betyder, at man gør, hvad man får besked på, og benytter lejligheden til at få en fornemmelse af branchen. Der er himmelvid forskel på at nørkle med mad derhjemme og at arbejde i et professionelt køkken, så hvis man drømmer om at gå den vej, er det et godt sted at starte.
Jeg søgte på 15 restauranter og startede som opvasker. Det var jeg uduelig til, så i stedet røg jeg ud i køkkenet og tog alt forefaldende arbejde.
2011 Volvo V50
Konsoliderer Cortsen Dining.
Jeg nåede både at blive student, deltage i ’Masterchef’ og stifte min virksomhed, mens jeg havde Peugeot’en, så den har kørt utroligt mange kilometer og med utroligt mange måltider.
Jeg gik stadig i gymnasiet, så jeg kørte frem og tilbage mellem Nordjylland og København, mens mine lærere troede, at jeg havde fri for at gå til tandlægen. Derpå fik den et hav af ture med tunge tallerkener, råvarer og færdige anretninger.
Annonse
Det må være den Peugeot i verden, der har rummet mest kaviar, og til sidst kunne den ikke mere. I stedet købte jeg en Volvo V50, i takt med at forretningen gik fra at være et sabbatårs-projekt til at blive mere etableret. Et klart upgrade. Meget rummelig og nem at få tingene ind i bagagerummet på. Jeg har ikke tal på, hvor mange gange, jeg har overnattet i den bil.
2017 Range Rover Evoque, hvid med sort tag
Flytter virksomheden til København.
Vanvittig smuk bil, men en frygtelig spand. Det er den værste biloplevelse, jeg har haft. Jeg har altid leaset de lidt dyrere af mine biler, det er, hvad min økonomi rækker til, ikke til at købe en dyr, flot bil.
Jeg var blevet advaret om at vælge den, men jeg var forelsket i designet, så jeg lyttede ikke, og det kom jeg til at fortryde.
Først gik turboen, så gik gearkassen. Hele tiden var der bøvl, og det endte med at koste hele min børneopsparing. Det var grumt. Til gengæld gik det godt med min virksomhed, som jeg i mellemtiden havde flyttet til København, hvorfra vi lavede catering, take-away og private dining med det mål at tage det bedste fra restaurantoplevelsen med hjem og se, hvad man kan udvikle det til.
Det er stadig vores ambition; at forsøge at give folk en stor madoplevelse med så meget service som muligt og så bare uden tjener og sommelier.
Annonse
2017 Porsche 718 Boxster, sort
Indehaver af Cortsen Dining.
Jeg har altid været forelsket i Porsche. Det lyder måske fjollet, men det har været et mål for mig – eller i hvert fald et pejlemærke – at få en Porsche, før jeg fyldte 25. Kald det en belønning for at have knoklet 110 timer i døgnet, siden jeg var teenager. Jeg ved ikke alt om biler, men jeg elsker dem, og jeg er især fascineret af Porsche.
Først kiggede jeg på nogle ældre 911-modeller, men det blev jeg frarådet, og denne gang havde jeg lært at høre efter, så jeg endte med en nyere, brugt 718 Boxster. Jeg er så heldig, at min investor også driver et leasingselskab, og på den måde kan de opstøve nogle gode handler, så det overlod jeg til dem.
Jeg har både kørt på bane og nogle alpeture, men jeg ved ikke så meget om det. Jeg kan bare godt lide at køre, og det er jeg også blevet bedre til, mens jeg har haft den Porsche. Jeg kan på ingen måde køre den til grænsen, men jeg har fået smag for at køre den på en måde, hvor man mærker, hvad den kan.
Det bedste, der kom ud af min galopperende 40-årskrise, er min sorte Saab 900 Cabriolet. Jeg synes, den er så flot. Det er en skulptur. En panikbil, uden så alligevel helt at være det.