Euroman vedlægger særtryk af Kim Larsen i det nye nummer

Til minde om den store danske sanger har vi genoptrykt Martin Mörcks flotte illustration til Euromans forside nummer 201.

Kim Larsen illustration
Offentliggjort

Kim Larsen ramte forsiden af Euroman nummer 201 – altså for præcis 100 numre siden. Det var i november 2010. Han ville ikke stille op til et interview, men vi lavede et grundigt portræt alligevel, og bagefter skrev han til os på et postkort:

Vi gør honnør tilbage og mindes Danmarks store sanger og sangskriver med en gave til vores læsere. Med dette nummer er vedlagt et særtryk af illustrationen fra forsiden dengang. Motivet af Kim Larsen er lavet af den internationalt anerkendte kunstner og gravør Martin Mörck. Trykket er sat på 300 gram papir og signeret.

Karl Erik Stougaard, chefredaktør.

"Da jeg tegnede portrættet af Kim Larsen, var det på ren glæde. Jeg behøvede ikke at forstærke hans attitude, jeg skulle ikke nedtone noget – det var bare lige ud ad landevejen. Jeg mindes, at jeg havde to inspirationer i hovedet under mit arbejde: Det ene var pladen ’Værsgo’, både coveret og sangene. Det andet var en svedig Gasolin-koncert i Göteborg. At arbejdet så oven i købet foregik i mit studie med Christianshavns Kanal uden for vinduet og Gasolin’s første øvelokale som nabo, gjorde jo ikke ligefrem opgaven sværere.”

Martin Mörck, Illustrator