Chris Kontos: "Denne butik er mit sædvanlige go to, når jeg skal finde gode basisvarer til overkommelige priser"

Chris Kontos er en mand med mange jern i ilden. Den græske altmuligmand er DJ, fotograf og stifter af livsstilsmagasinet Kennedy Magazine, hvor han samler alt fra mode og kunst til musik og film i en stor pærevælling af æstetik. Kontos har arbejdet med brands som Our Legacy og Drake’s, og senest har han stået bag kameraet på lanceringen af denne sæsons trøje fra kultfodboldklubben Venezia, der gik viralt på sociale medier.

Chris Kontos: 'Denne butik er mit sædvanlige go to, når jeg skal finde gode basisvarer til overkommelige priser'
Offentliggjort

Hvilke tanker gør du dig i forhold til at klæde dig på?

”Det har ændret sig meget de seneste par år, især efter at jeg blev far. Jeg bruger meget mindre tid på at overveje, hvad jeg skal have på, og jeg har det godt i det meste af mit tøj, selvom jeg ikke har brugt så meget krudt på at tænke over, hvad jeg skal have på.

Det meste af tiden prøver jeg bare på ikke at ligne et fjols. De seneste tre år med covid-19 har påvirket min vægt, og det har besværliggjort det at klæde sig godt, synes jeg.”

Hvilken by eller land har inspireret din stil mest?