Danske modeller: 7 mænd, du skal holde øje med i 2019

I mændenes modelbranche er pengene færre og glamouren mindre. Men kampen om industriens mest eftertragtede gigs er ikke mindre af dén grund. Her er syv mænd, du skal holde øje med i 2019.

Lovende danske mandlige modeller 2019, hold øje med
Offentliggjort

Vi giver dig her en liste over de herremodeller, som du skal holde øje med til modeshows og i modemagasinerne i 2019:

Jonas Toft Simonsen

Jonas Toft Simonsen, som er repræsenteret af Unique Models og nevø til ét af Danmarks ypperste modelikoner, Renée Toft Simonsen, har gået shows for prominente brands som Balmain og Thom Browne, mens han også har været at finde i kampagner for danske mærker som Martin Asbjørn og Rains.

Kai Bomholtz

19-årige Kai Bomholtz fra Scoop Models har gået en lang række shows for topbrands som Fendi, Marni samt Calvin Klein, for hvem han også har skudt kampagne med.

Viggo Beck

I øjeblikket er han at finde i en kampagne for Moncler Grenoble, men ifølge hans bureau Le Management er Viggo Beck, 19 år gammel, i høj grad en fremtidens mand.

Kasper Peppink

Kasper Peppink gik for Dolche Gabbana under Milanos modeuge i januar og har desuden skudt kampagne for Topman. Kasper, som hører til hos Elite Models, er blot 18 år.

William Valente

Følger du med i Guccis gøren og laden, vil du være stødt på William Valente fra Scoop, som både har gået shows og skudt kampagner og lookbooks for Gucci.

Jonas Albrechtsen

Et grønt navn i branchen, som ikke desto mindre gik for Armani i Milano i januar. Ifølge hans bureau, Le Management, kan man forvente meget mere fra 18-årige Jonas Albrechtsen.

Mathias Kim Westrup

Mathias Kim Westrup går stadig i gymnasiet og er derfor hæmmet på tidsfronten. Men spørger du hans bureau, Elite Models, så har mange af branchens store fisk rettet blikket mod den 19-årige herre.