Er genåbnet københavnsk tøjbutik blandt de flotteste … i verden?

Er der Goods Guys på linjen?

Er genåbnet københavnsk tøjbutik blandt de flotteste … i verden?
Offentliggjort

Herretøjsforretningen Goods på Østerbrogade i København har altid været en smuk butik med kvalitetstøj på bøjlerne. Stifter og ejer Kasper Hostrup har med sin distinkte smag og gode sans for nye, ikke-eksponerede brands skabt skole, når det kommer til, hvad mange velklædte mænd i København ifører sig.

Man kan vel næsten gå så langt som at sige, at hvor der på kvindesiden er tale om Ganni Girls, er der på herresiden i det københavnske gadebillede tale om Goods Guys.

En af årsagerne til den succes bunder i Goods’ evne til konstant at udfordre sig selv og prøve noget nyt af uden at gå på kompromis med fundamentet i forretningen.

Det så vi blandt andet sidste efterår, da de inviterede det højtansete London-brand Drake’s, hvem der også oplever en høj grad af succes i disse år, til København, hvor de sammen skabte en pop-up-butik i nabolokalet til Goods.

I januar i år sluttede den forlængede weekend for englænderne dog, og tilbage stod Goods med uudnyttede kvadratmeter. Og hvad gør man så? Man lægger de to lokaler sammen, totalrenoverer hele molevitten og åbner en af de flotteste herretøjsbutikker i verden. Simpelthen.

Det er arkitekten Julius Nielsen, der har været pennefører på de nye lokaler og stort set alt interiør, som er custom made.

”Den danske guldalder inden for design var en klar reference, men vi har blandet nogle elementer fra 1920'erne og 1930'erne for at skabe et interiør, der stadig er moderne, men meget mere modstandsdygtigt over for skiftende smag og forbigående mode.

Den nye Goods er en videreudvikling af den nuværende – vi har brugt de samme moderne materialer mange steder, og mange af de nye møbler er lavet af den samme eg. Det var et klart mål at få butikken til at føles så imødekommende som muligt.

Vi brugte meget tid på at justere farvepaletten i hele butikken, lege med lyssimuleringerne og justere teksturerne for at skabe en atmosfære, som du ikke har lyst til at forlade,” har han udtalt til butikkens Instagram-side, hvor man de seneste par måneder har kunnet følge processen.

Det færdige resultat giver udefra minder om et italiensk trattoria, mens det indeni antager et mere ’nordisk’ design med lamper fra Le Klint, lyst træ og rummelighed.

Vi troede ikke, at Goods kunne blive meget pænere. Vi tog fejl.

28_03_23_Goods_Store_006_LOW.jpg28_03_23_Goods_Store_054_LOW.jpg28_03_23_Goods_Store_209_LOW.jpg28_03_23_Goods_Store_220_LOW.jpg28_03_23_Goods_Store_238_LOW.jpg