Nikes outdoor-linje er groft undervurderet

Outdoor-bølgen har på blot fem år efterladt fyrstelige aftryk i modebilledet. Det er efterhånden blevet helt legalt at sidde i offentligt rum og diskutere over en øl eller grøn te, om man er mest til Arc’teryx, Salomon, Patagonia, The North Face eller Klättermusen. Det er dejligt befriende, men i vores øjne er der dog ét brand, der bliver groft overset i den samtale: Nike ACG.

Sportsgiganten fra Portland har alle dage været en frontløber, når det kommer til teknisk innovation i sko- og tøjbranchen, det var fx en af de første virksomheder til at lægge ordre hos GORE-TEX®, så det bør ikke komme som en overraskelse, at de også har en sublinje dedikeret til et aktivt outdoor-liv, der er fuldt på højde med andre brands i samme genre.

Forkortelsen ACG, der står for ’All Conditions Gear’, giver det meste væk: Underlinjen er lavet til, at man, ja, kan klare sig i alle tænkelige terræner og vejrsituationer – om du skal bestige Mount Everest, hike i Los Angeles’ bagende varme eller bare se smart ud en vindblæst efterårsdag på gaden i London.

Linjen kom officielt til verden i 1989 som en forlængelse af Nike Hiking, der havde set dagens lys i 1981, og gemmer på et snert af hippie i sine designs og farvevalg, hvilket skyldes inspirationen fra den langhårede klatregruppe ved navn The Stonemasters, der besteg bjerge i USA iført håndværkerbukser (fx Carhartts ’Double Knee Pants’) og løbesko fra Nike.

Det ses blandt andet i ACG’s første rigtige kommercielle hit: den Tinker Hatfield-designede Nike ’Mowabb’-sneaker, forfaderen til Huarache-modellen, der var en af de første trail sneakers.

ACG har altid været linje for eksperimenter, men også teknologiske landvindinger. Fx implementerede ACG i midten af 00’erne den såkaldte RECCO-teknologi i deres ’Sabotage’-jakke, som gør det muligt at finde skiløbere og snowboadere, hvis de skulle blive fanget i en lavine.

Udstyr betyder noget. Det har Nike alle dage været bevidste om. Nu er du det også.